Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Nyt samarbejde mellem Sony Ericsson og Sagem

Nyt samarbejde mellem Sony Ericsson og Sagem

Sony Ericsson har indgået et samarbejde med franske Sagem, som skal producere Sony Ericssons billigste telefoner til gengæld for hardware og software.

Samarbejdet mellem Sony Ericsson og Sagem udmunder i, at Sony Ericsson får rettighederne til at anvende en del af Sagems licenserede hardware og software. Til gengæld skal Sagem producere telefoner for Sony Ericsson. I første omgang er det dog kun de billigste modeller, som Sagem skal stå for.

Samarbejdet skal også omfatte udvikling af nye telefoner. Derfor etablerer Sony Ericsson en udviklingsenhed i nærheden af Sagem i Cergy, Frankrig. Udviklingsenheden skal i første omgang koncentrere sig om de billigste modeller.

Med etableringen i nærheden af Sagem ønsker man at styrke kommunikationen mellem de to nye samarbejdspartnere. Sony Ericsson, som samtidig ønsker at styrke sin position på markedet i dette område, kan derfor i etableringsfasen trække på Sagems ressourcer.

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies