Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Nyt tiltag i Facebook: Mere fokus på venner frem for nyheder

Nyt tiltag i Facebook: Mere fokus på venner frem for nyheder

Den sociale mediegigant ændrer i sin algoritmer så din venners statusopdateringer vil fylde mere i dit sociale feed.

Dine venners statusopdateringer vil i fremtiden fylde mere i dit Facebook-feed. Det er en af de tre store ændringer i det sociale medies nye algoritme der trådte i kraft denne uge.

Læs også: Facebook Hello: en app der sorterer i dine opkald

Dine Facebook-venners fotos af fødselsdagslagkager, vigtige begivenheder eller bare de sidste selfies vil derfor fortrænge kommenterede eller ’likede’ nyhedsopslag - en type opslag som Facebook-brugerne mener fylder for meget.

Opslag, hvor venner deler deres hverdag, vil fremover fylde mere i din Facebook.
Opslag, hvor venner deler deres hverdag, vil fremover fylde mere i din Facebook.

Et ønske fra brugerne selv

Ændringerne i Facebooks prioritering er baserede på feedback fra brugerne selv. Produkt manager Max Eulenstein og Lauren Scissors forklarer idéerne bag skiftet i Facebooks nyhedsblog:

"Vi lærte, at mange brugere frygter at gå glip af vigtige opdateringer fra venner og bekendtskaber de holder af. Derfor opprioriterer vi indhold som nære venner deler, som fotos, videoer, statusopdateringer og links. ”

Se også: Facebook vil skære ned på falske opslag

Facebooks to talspersoner pointerer desuden hvilket indhold der fremover vil få mindre spalteplads i nyhedsstrømmen:

”Mange brugere fortalte os, at de ikke bryder sig om at hvad Facebook-vennerne har liket eller kommenteret. Disse opdateringer vil derfor vægtes lavere, eller slet ikke optræde, i nyhedsstrømmen”

Sidste Facebook-tiltag er tiltænkt de brugere med få forbindelser, eller dem uden meget socialt indhold. For at gøre deres Facebook-oplevelse rigere, vil flere nyhedskilder fylde i feedet, selv hvis nogle nyheder derfor vil optræde to eller flere gange.

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies