O2 i England virker igen…

Det engelske teleselskab O2 har siden i går haft problemer med netværket, men det skulle nu være i orden igen.

O2 i England virker igen…

Mange af de engelske mobilkunder ved teleselskabet O2 har haft store problemer med deres dækning siden i går. Flere har været helt uden både 2G og 3G dækning.

Tidligere i dag fik selskabet dog løst problemet omkring 2G-dækningen, og nu er meldingen også, at 3G-netværket atter skulle virke.

Skulle der være mobilkunder, som stadigvæk har problemer opfordres de til at kontakte teleselskabet vedrørende dette.

Hvor mange af O2’s mobilkunder der har været ramt er stadigvæk uvist, men det forventes at være i titusindevis.