Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Officiel video: Samsung Galaxy S7 er vandtæt og hårdfør

Officiel video: Samsung Galaxy S7 er vandtæt og hårdfør

En teaser-video fra Samsung giver et vink med en vognstang om at Samsung Galaxy S7 vil tåle både stød og vand.

Skulle du komme til at tabe Samsung kommende S7-mobil på gulvet og videre i poolen, vil den overleve turen. Det er det Samsung mere end antyder i en ny video-teaser på selskabets Twitter-konto.

Klippet er få sekunder langt og viser en ung kvinde der uforvarende taber telefonen - først på gulvet og senere i en swimmingpool. Derefter fisker hun den op, tørrer den af og går videre som intet var sket.

Det er ikke første gang at Samsung tilbyder vandtæthed i en topmobil. For to år siden, var selskabets S5-topmobil IP-67 godkendt, hvilket gjorde den god for et dyk på en halv time i op til 1 meters dybde.

Sony har også længe været med på den front med Z-serien, som siden 2012 har været vandtæt.

Se også: Samsung Galaxy S7: Priser og dato for forudbestilling nu ude

Kommer på søndag

Samsung Galaxy S7 er allerede blevet lækket i både fotos i videos, og der fremgår det, at Samsung ikke har tænkt sig at ændre meget i S-seriens design, efter det store redesign med S6-serien.

I stedet vil det være features som vandtæthed samt kraftigere processor, bedre batteri og et avanceret kamera, der vil blive de store salgsargumenter.

Præcis hvad Samsung S7 vil byde på, vil selskabet løfte sløret for ved et stort ’Unpacked’ event den 21. februar kl 19.00.

Følg med her på mobilsiden.dk hvor vi vil følge eventet live.

Læs også: Samsung Galaxy S7 afsløret i lækket reklamefilm

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies