Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Officielt: LG GC900 Viewty Smart

Officielt: LG GC900 Viewty Smart

LG har officielt præsenteret efterfølgeren til en af deres mest succesfulde modeller. Viewty Smart er navnet.

Det har længe været vidst, at LG ville komme med en efterfølger til den populære Viewty-smartphone. Specifikationerne blev også lækket for et stykke tid siden, men navnet forblev der tvivl om. Det resulterede blandt andet i interne kommunikationsproblemer hos LG, som betød at LG afslørede Viewty II - og fortrød.

Nu er præsentationen endelig officiel, og navnet er blevet Viewty Smart. Internt i LG skulle det navn eftersigende være valgt få timer før selve præsentationen.

Det fulde produktnavn er LG GC900 Viewty Smart, og telefonen får blandt andet otte-megapixels kamera, WVGA-touchscreen, videooptagelse i DVD-kvalitet, S-Class interface, Turbo 3G, trådløst netværk og GPS.

Viewty Smart skulle være tilgængelig fra de største europæiske teleselskaber i næste måned, men det vides ikke, hvornår den vil komme til Danmark.

Specifikationer

Størrelse: 100,8 x 55,8 x 12,4 mm.
Vægt: 90 gram
Skærm: WVGA, 800x480 pixels, 3", 16 millioner farver
Kamera: 8 megapixels, Schneider-Kreuznach optik, autofokus, geo-tagging, video i 720x480 pixels med 30fps
Hukommelse: 1,5GB intern, op til 16GB med microSD-kort
Netværk: GSM, GPRS, EDGE, 3G, Turbo 3G
Forbindelser: Wi-Fi, GPS, A-GPS, TV-out, FM-radio
Standbytid: Ikke oplyst
Taletid: Ikke oplyst

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies