Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Også børn flirter via SMS

Også børn flirter via SMS

Det er en gammel nyhed, at mange unge bruger SMS til at komme i kontakt med hende eller ham den hotte henne fra skolen. Men nu viser det sig, at også børn helt ned til syv års alderen bruger mobilen til flirt.

Mange undersøgelser viser, at de fleste finder det nemmere at flirte via SMS end ansigt til ansigt. Faktisk sender vi i gennemsnit hele 16 SMS beskeder, før vi spørger nogen, om de vil med i byen.

Det hænger nok sammen med, at man føler sig mindre sårbar, når man ikke står overfor den, man holder af. Det er nemmere at skjule skuffelsen over et afslag via SMS end hvis den, man er forelsket i, står lige overfor én.

Også børn sender romantiske beskeder
En ny undersøgelse foretaget ved NTNU viser, at også børn flirter via SMS. Faktisk viser tallene fra undersøgelsen, at hele 34 procent af norske børn i alderen syv til elleve år har modtaget SMS beskeder med romantiske undertoner.

Hele 28 procent af de adspurgte børn kunne desuden svare ja til at have fået en ny kæreste via SMS, mens 10 procent selv havde inviteret en af det modsatte køn i byen over mobilen.

Tallene viser tydeligt, at skellet mellem barn og voksen bliver stadig mindre. Man kan sige, at børnene adopterer den trend og livsstil, som de kan iagttage hos de voksne.

Her på Mobilsiden.dk finder vi det foruroligende, at børn i alderen syv til elleve år allerede interesserer sig for det andet køn. Skulle de ikke bruge deres tid på at lege i stedet ofr?

Men man må selvfølgelig ikke glemme, at børn har deres egen forståelse af hvad kærester og kærlighed er. Så når Oda på syv år siger, at Ole har sendt hende en romantisk SMS, må man formode, at hendes forståelse af romantik ikke er den samme som hos ældre unge eller voksne.

Kilde: Amobil.no

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies