OiSTER hæver priserne: »Vi har lovet for meget«

OiSTER hæver prisen på alle abonnementer med 10 kroner - også abonnementer, der ellers gjaldt »for altid«. Til gengæld forsvinder administrationsgebyret.

OiSTER hæver priserne: »Vi har lovet for meget«

OiSTERs abonnementer bliver fra den 1. oktober en tand dyrere. Til gengæld fjerner teleselskabet nu administrationsgebyret på 7 kroner, som skal betales for sidste gang i morgen den 1. september.

I går eftermiddag sendte OiSTER en e-mail ud til alle kunder, som varslede om prisstigningen. Også på dets hjemmeside har teleselskabet oplyst om ændringerne. Alle abonnementer stiger således 10 kroner i pris med undtagelse af abonnementet, der består af 15 timers tale og 15 GB data for 99 kroner. Her forbliver prisen uændret.

Læs også: OiSTER: Vi hæver ikke priserne

OiSTER begrunder prisstigningen og afskaffelsen af administrationsgebyret med, at man ønsker at “reducere kompleksiteten i vores betalings- og abonnementsstruktur.” Det er altså ikke de nye EU-regler, der ligger til grund ændringerne, påpeger teleselskabet.

Ændrer “for altid”-abonnementer: Vi har lovet for meget

En prisstigning, som reelt kun er på 3 kroner, er formentlig til at leve med for størstedelen af OiSTERs kunder i en tid, hvor de fleste andre teleselskaber hævede prisen på 10-20 kroner hen over sommeren som følge af de nye roamingregler i EU.

OiSTER må dog alligevel erkende, at man har lovet for meget. Tidligere har teleselskabet nemlig markedsført flere abonnementer som værende nogen, der gælder “for altid” – altså nogle, som ikke ændres i pris og indhold over tid.

Læs også: Nu kan du få fri tale og data hos OiSTER til en skarp pris

Teleselskabet har dog alligevel valgt at hæve priserne på disse abonnementer og begrunder beslutningen med, at man ikke har “kunnet forudsige, at markedsvilkårene for at drive teleselskab i Danmark ville ændre sig så radikalt”.

OiSTER oplyser også, at de abonnementer, som tilbydes i dag, er mere tidssvarende i forhold til kunders faktiske forbrug. Derfor mener teleselskabet også, at det bedre kan betale sig at skifte til et af de nyere abonnementer trods prisstigningen frem for at beholde et af de ældre “for altid”-abonnementer.

Teleselskabet tilføjer, at det har forståelse for, hvis du som OiSTER-kunde søger mod andre teleselsber oven på løftebrudet.

OiSTER er ikke det eneste teleselskab, som er kommet til at love for meget. CBB blev ramt af en kæmpe bølge af vrede kunder på dets Facebook-side, efter teleselskabet tidligere på året også ændrede priserne på abonnementer, som ellers skulle gælde “for altid”. Teleselskabet Opfølgning på sagen

Siden vi bragte artiklen er der kommet nyt i sagen. mobilsiden kunne ikke slippe historien. Allerede d. 19/7/2017 fulgte vi op med sagen; 3 og OiSTER kaprer 37.000 nye kunder – Historien finder du her. Se også seneste nyt om temaet her..