Økonomer advarer: Din næste mobil bliver dyrere

Du får færre kroner retur, når du veksler dine kroner til amerikanske dollars. Det vil få konsekvenser for dit næste mobilkøb, advarer økonomer.

Økonomer advarer: Din næste mobil bliver dyrere

Kronen mister værdi i forhold til den amerikanske dollar og det vil betyde højere priser på dine gadgets fremover, forklarer økonomiske eksperter til DR.dk. Næste gang du køber elektronik fra Apple eller Samsung, kan du derfor risikere at skulle grave dybere i lommerne.

Forklaringen til den danske prisstigning skal findes på den anden side af Atlanten. Her går det godt for den amerikanske økonomi – så godt, at dollaren er steget med 20 procent i forhold til den danske krone.

Det er en udvikling der vil få konsekvenser for dit fremtidige gadget køb, forklarer Arbejdernes Landsbanks cheføkonom Lone Kjærgaard til dr.dk: ”Det betyder selvfølgelig noget, når man skal købe de varer i Danmark, som kommer fra USA og andre lande, hvor varerne handles i dollars”.

Læs også: Apple jorder konkurrenter på økonomien

HTC’s kommende flagskibsmobil, One M9 og Apples iPhone 6 er nogle af de mobiltelefoner som kan rammes af prisstigningerne.

20 procent bliver til 10

Dollarens himmelflugt bliver dog ikke ensbetydende med voldsomme prisstigninger forsikrer Lone Kjærsgård ” Produkterne vil selvfølgelig ikke stige i et forhold, der hedder en til en, så de stiger tyve procent i pris, men op til ti procent”

En vurdering der deles af Michael Stæhr, cheføkonom i Dansk Erhverv, som pointerer at konkurrencebilledet vil ændre sig, hvis Apple skruer voldsomt op for prisen: ” Hvis man pludselig sætter prisen op med tyve procent på en iPhone, så kunne jeg forestille mig, at der sker en helt masse med efterspørgslen, så er der simpelthen nogle folk, der vælger nogle andre produkter”.

Selvom du kan regne med dyrere gadgets i fremtiden, vil det ikke betyde prisstigninger på populære mobiltelefoner som iPhone 6 eller Samsung Galaxy S5. Daniel Olesen, mediekonsulent hos mobilpriser.dk beroliger: ”Mobiltelefoner og tablets har en relativ kort levetid på butikshylderne, og det betyder at priserne kun går en vej – nedad. Men nye mobiler kan meget vel få en højere intro-pris end forgængeren”.

Hvorvidt den høje amerikanske dollarkurs vil slå igennem i Danmark, kan der komme indikationer på allerede den 1. marts hvor både Samsung og HTC vil præsentere deres kommende topmobiler på MWC-messen i Barcelona.

Se også: Hvad bliver den største nyhed ved MWC 2015? 

Flere nyheder om emnet

Næste interessante historie om sagen kom frem. mobilsiden har holdt fast i temaet. 15/2/2015 fik historien nye ben at gå på med artiklen om Overblik: Mobilers stråling, første kig på Samsung A5 og flere Lollipop opdateringer – Klik her. Se også seneste nyt om emnet her.