OL-udgave af Samsung Galaxy S7 edge lanceres i denne uge

Samsung fejrer de olympiske lege med en speciel udgave af Samsung Galaxy S7 edge, der kan købes allerede fra på torsdag.

OL-udgave af Samsung Galaxy S7 edge lanceres i denne uge

Når 207 nationer stiller op til 41 forskellige discipliner over en periode på knap tre uger ved Sommer OL i Rio de Janeiro om en måned, er den sydkoreanske producent, Samsung, klar med en unik smartphone i den anledning.

Allerede for en uge siden kunne den velkendte Twitter-tipster, evleaks, afsløre de første billeder af OL-udgaven af Samsung Galaxy S7 edge, som – ikke overraskende – er blevet pyntet med små detaljer i alle fire OL-farver.

Læs også: Samsung Galaxy S7 edge Injustice Edition er overraskende billig

Hele telefonen er kulsort, mens metalkanten rundt om home-knappen og gitteret til fronthøjttaleren er gul. Bagpå er kanten rundt om kamerahuset og LED-blitzen blå. Ved første øjekast ses det ikke, men den røde farve er at finde ved tænd/sluk-knappen, mens den grønne farve ses i skru op/ned-knapperne.

Sidst, men ikke mindst, er der på bagsiden tilføjet et stort logo bestående af de fem olympiske ringe samt teksten ”worldwide partner”, som Samsung har været siden 1997.

Kan købes om få dage

Samsungs tyske hjemmeside er der oprettet en side specifikt til denne kommende OL-udgave af Galaxy S7 edge. Her er en teaser for telefonen, men også en officiel dato for, hvornår den lanceres: Torsdag den 7. juli.

Samtidig er det også muligt at angive sin e-mailadresse på hjemmesiden, så du får at vide som de første, når salget af den skydes i gang – men altså som bekendt kun i Tyskland indtil videre. Prisen på Samsung Galaxy S7 edge i OL-tema er endnu ukendt, men må formodes som minimum at koste det samme som den almindelige udgave.

Læs også: Samsung Galaxy S7: Tæt på 25 millioner solgte enheder

Den seneste Injustice Edition af Samsung Galaxy S7 edge viste sig, modsat sidste års Iron Man-udgave, at være overraskende billig, så det er bestemt ikke usandsynligt, at OL-udgaven også vil være til at betale.

Mere nyt om Samsung galaxy

Næste fortælling om sagen finder du her. mobilsiden kørte videre med bolden. 4/7/2016 fortsatte vi fortællingen med fortællingen Knivskarpe pressefotos af Samsung Galaxy Note 7 dukker op – Næste artikel om temaet finder du her. Få også seneste nyt om emnet ved at trykke her..