OnePlus 2 kan være klar næste måned til stærk pris

2. generation af OnePlus' smartphone, OnePlus 2, forventes allerede at blive en realitet næste måned til en stærk pris.

OnePlus 2 kan være klar næste måned til stærk pris

OnePlus’ One-smartphone udmærker sig ved at tilbyde topspecifikationer til en ganske lav pris til omkring 2.400 kroner.

Nu vil firmaet gøre kunsten efter med næste generation af smartphonen. Hjemmesiden, MyDrivers, erfarer, at det kinesiske firma præsenterer OnePlus 2 ved en event, der finder sted allerede i næste måned.

Læs også: Oplev den næste OnePlus 2 blandt de første

OnePlus har allerede oplyst, at smartphonen bliver en realitet i 3. kvartal, og da juli er den første måned i 3. kvartal, er det ganske sandsynligt.

I forbindelse med to konkurrencer, som OnePlus kører netop nu, kan du vinde et smugkig på OnePlus 2 i Hong Kong. Det besøg finder allerede sted den 28. juni, så der er under alle omstændigheder tidlige prototyper bag firmaets lukkede døre.

OnePlus 2
Her ses det første rigtige billede af OnePlus 2, som dog formentlig er forklædt i et andet design.

Fortsat konkurrencedygtig pris

Hjemmesiden mener også at kende til prisen. For en måned siden gav direktøren, Pete Lau, en kraftig indikation af, hvilket prisleje, efterfølgeren vil ligge i – og vurderet ud fra dagens rygte virker der til at være noget om snakken.

Læs også: OnePlus 2 viser imponerende resultater i hastighedstest

Rygtet peger på en pris på 1.999 kinesiske yuan. Det svarer til 2.136 kroner, men dertil skal der også lægges moms, øvrige fragtomkostninger og andre ting oven i prisen. Hjemmesiden GSMArena forudsiger, at en realistisk amerikansk og europæisk pris kan blive $349 og €349 svarende til henholdsvis 2.300 og 2.600 kroner.

Der er altså efterhånden flere tegn på, at prislejet bliver noget nær den nuværende OnePlus One – formentlig en tand højere, men det er fortsat væsentligt lavere end hvad de store producenter tager for sine topmodeller.

Specifikationer i top

Den næste smartphone fra OnePlus bliver, ikke overraskende, spækket med hardware i topklassen.

Processoren bliver formentlig den seneste Snapdragon 810 fra Qualcomm, som godt nok er blandt de hurtigste, men også blandt de varmeste. Det har givet problemer for en større del af producenterne, der nu tæller LG, HTC og Sony.

Læs også: OnePlus 2 viser imponerende resultater i hastighedstest

Det tyder ikke på at skræmme kinesiske OnePlus, som ser ud til at tage processoren i brug trods den lunkne modtagelse. Sammen med processoren bliver de resterende specifikationer meget lig dem, du kender fra den nuværende model.

Der vil fortsat være 3 GB RAM, lige som det er samme skærmopløsning på 1080 x 1920 pixels (Full HD) og et kamera på 13 MP, der bliver gjort brug af – i hvert fald hvis rygterne taler sandt.

Efterfølgende nyt

Redaktionens interesse for emnet fortsatte. mobilsiden fastholdt sit fokus på emnet. 11/6/2015 kørte vi en vinkel omkring Oplev den næste OnePlus 2 blandt de første – Klik her. Læs også seneste nyt om temaet her.