Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   OnePlus 3 er ny verdensmester i mobilopladning

OnePlus 3 er ny verdensmester i mobilopladning

OnePlus 3 klarer sig godt mod sine konkurrenter på alle parametre, men på ét punkt slår den alt og alle.

OnePlus 3 oplader lynhurtigt med denne nye teknologi
OnePlus 3 oplader lynhurtigt med denne nye teknologi
Foto: phonearena.com

OnePlus 3 stjæler overskrifter verden over. I denne ombæring handler det om selve opladningen af OnePlus 3, der er i den grad er værd at bemærke.

Dash Charging er OnePlus’ nyeste opfindelse inden for hurtig opladning. Med denne nye teknologi kan du få ca. 65% strøm på 30 minutter i stikkontakten, og telefonen er fuldt opladt på under en time. Det gør OnePlus 3 til den hurtigst ladede mobil på markedet.

Mobilsiden.dk har testet og sammenlignet OnePlus 3 (3.000 mAh) med to af de førende konkurrenter inden for kvikopladning, Samsung Galaxy S7 (3.000 mAh) og Oppo Find 7a (2.800 mAh).

Læs også:  Hvilken mobil lader hurtigst op?

Overigt over den procentvise opladning over tid
Overigt over den procentvise opladning over tid
Foto: Mobilsiden.dk

Testen viser, at den regerende mester i disciplinen Oppo Find 7a, oplader en smule hurtigere i begyndelsen, men OnePlus overhaler den frem mod den fulde opladning - til trods for at Find 7a har et mindre batteri.

OnePlus 3 er færdigopladt på lige omkring end time, mens det tager lidt over 65min for Oppo Find 7a, og sidst er Galaxy S7 ca. 20 minutter efter.

Kvikopladning af telefoner gør desuden mobilerne utrolig varme mens de lader, men også her adskiller OnePlus 3 sig fra konkurrenterne.

OnePlus har arbejdet på at lade varmen blive i selve opladeren, så mobilen ikke stiger i temperatur. Det har de faktisk gjort rigtig godt, og selv med et cover på bevarer telefonen en normal temperatur.

Med den såkaldte Dash Charging har OnePlus virkelig ramt plet, og man kan med rette kalde OnePlus 3 for en af de bedste og hurtigste opladte telefoner på markedet.

Læs også:   OnePlus 3: Sådan lyder de første anmeldelser

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies