OnePlus 3T – salgsstart tyvstartet

OnePlus 3 får en opgradering i OnePlus 3T. Den kan nu købes - selvom den officielt ikke eksisterer endnu.

OnePlus 3T – salgsstart tyvstartet

OnePlus 3 blev hurtig en anmelderdarling på mobilsiden.dks redaktion. Den kan, som kun få andre smartphones, forene design, kvalitet og ydelse til en skarp pris.

Den anmelderroste smartphone står dog til at få en afløser bare et halvt år efter lanceringen i OnePlus 3T.

Læs også:  OnePlus 3 – En forbløffende god smartphone [TEST]

Den nye model har længe været rygtet, men en enkel forhandler overrasker markedet ved at tilbyde telefonen – til trods for at den officielt ikke er udgivet endnu.

På Oppomarts hjemmeside, bekræfter produktsiden både navnet og mange af de specifikationer, der hidtil er blevet rygtet om den kinesiske topmobil.

Således vil OnePlus 3T være en udboret version af OnePlus 3 med et lignende metladesign samt både batteri og processor som har 10 procent mere at give af.

Her er fortsat vilde 6GB RAM, men lagerpladsen kan nu vælges mellem 64 eller 128GB. En micro-SD kortlæser er dog fortsat ikke at finde. OnePlus egen Oxygen OS Android og deres lynhurtige Dash Charge oplader er også igen at finde.

Kameraet er fortsat på 16 megapixel bagpå , dog er det en nyere IMX398 chip der tager billederne. Frontkameraet er på 8 megapixels.

Prisen er dog ikke den samme. Oppomarts tager i 499 USD for telefonen, et prisløft på 25%. Eftersom at både pris og specifikationer endnu ikke officielt er bekræftede, skal informationerne tages med et gran salt.

Se også:  OnePlus på vej med ny og dyrere OnePlus 3T

Videre nyt om Oneplus

Her får du sagens videre forløb. mobilsiden valgte at gå videre med sagen. 11/11/2016 blev bolden spillet videre med sagen om OnePlus 3 får Android 7.0 Nougat inden nytårKlik her og læs historien.. Seneste nyt om temaet finder her.