OnePlus 5: Specifikationer, billeder og pris lækket

Billeder, specifikationer og prisen på den kommende OnePlus 5 er blevet lækket de seneste dage. Få sidste nye om topmodellen her.

OnePlus 5: Specifikationer, billeder og pris lækket

Afsløringen af OnePlus 5 nærmer sig med hastige skridt, om som der nærmest er tradition for i mobilverdenen, sker det ikke uden at de fleste nyheder er sluppet ud før tid.

Læs også: Knivskarpt billede af OnePlus 5 lækket

Det må også siges at være tilfældet med OnePlus 5, men særligt hen over den seneste uge er blevet lækket adskillige gange. Senest er der dukket nye billeder og specifikationer op, som gør os klogere på, hvad der er i vente fra den kinesiske producent.

OnePlus 5
Foto: Androidcentral.com

Billede viser lille udsnit af designet

Først var hjemmesiden Android Central ude med et lille billede, som afslørede hidtil usete dele af designet. Fra billedet kan det udledes, at designet umiddelbart ser ud, som hjemmesiden Android Police kunne afsløre i forrige uge – altså en sort telefon med nye antennelinjer, der minder unægtelig om dem, som Apple benytter i iPhone.

Læs også: OnePlus 5 afsløres den 20. juni ved event i Danmark

Også interessant er det dog, at der ses den såkaldte ”Alert Slider”-knap, som er en skydeknap i den ene side, der kan skifte mellem tre lydtilstande – lidt igen som på iPhone. OnePlus har gjort brug af denne knap i efterhånden nogle år, og billedet afslører altså, at den ser ud til at blive fast inventar i OnePlus’ smartphones.

OnePlus 5 TPU case
Foto: Casefanatic

13 billeder viser OnePlus 5 med gennemsigtigt cover

Ikke lang tid efter viste 13 billeder designet frem fra en masse nye vinkler. Der er tale om en producent af covers kaldet Casefanatic, som har afsløret en masse renderinger af OnePlus 5 med firmaets eget cover ovenpå.

Læs også: OnePlus deler foto af OnePlus 5

At dømme ud fra billederne er der tale om et tyndt og gennemsigtigt TPU-cover, hvor der er tilføjet farverige detaljer, som følger antennelinjernes linjer. Grundlæggende matcher designet de tidligere viste billeder, men kvaliteten af dem synes en anelse tvivlsom i forhold til det billede, som blev lækket af Android Police og de billeder, som OnePlus sidenhen selv har delt.

OnePlus 5
Foto: Tecnoblog.net

Specifikationer og mulig pris afsløret

Til sidst er en række specifikationer dukket op. Denne gang er det hjemmesiden Tecnoblog, som mener at kende til telefonens specifikationer. Derudover har hjemmesiden også lækket det ovenstående billede, som også giver en meget god idé om, hvordan topmodellen tager sig ud.

Ifølge hjemmesidens oplysninger bliver OnePlus 5 udstyret med en 5,5” stor skærm, hvor opløsningen fortsat er den relativt lave Full HD-opløsning bestående af 1080 x 1920 pixels. Skærmen skulle desuden være kalibreret efter den såkaldte DCI-P3-farveprofil, som også benyttes i blandt andet iPhone 7, Samsung Galaxy S8 og Microsoft Surface Studio.

Derudover forlyder det, at mekanikken kommer til at bestå af – ikke så overraskende – Qualcomms Snapdragon 835-processor, hvortil der vil være to forskellige konfigurationer af topmodellen. Den vil kunne fås med enten 6 GB LPDDR4X-RAM og 64 GB UFS 2.1-lagerplads eller med hele 8 GB RAM og 128 GB lagerplads, lyder det.

Læs også: OnePlus-produktchef forsvarer designet på OnePlus 5

Batteriet skulle være på 3300 mAh, hvilket altså vil være 300 mAh mere end OnePlus 3, men til gengæld 100 mAh mindre end den seneste OnePlus 3T. Dash Charge-teknologien følger ifølge hjemmesiden stadig med. Her vil telefonen være i stand til at lade op fra 0-92 pct. på en time, fremgår det.

Noget af det, som OnePlus selv har givet udtryk for, at der vil blive lagt mest fokus på med OnePlus 5, er dets kamera – eller rettere kameraer. Ligesom billederne også har vist, bliver den nemlig udstyret med to kameraer. Hjemmesiden kan nu afsløre, at der bliver tale om ganske høje opløsninger på begge sensorer. Den ene sensor skulle være på hele 20 megapixel og have en blænde på f/2.6, mens den anden skulle være på 16 megapixel og have en blænde på f/1.7. De sidste specifikationer går på, at OnePlus 5 får Bluetooth 5.0 og LTE cat. 12.

Sidst, men ikke mindst, er prisen på OnePlus 5 blevet afsløret. Hjemmesiden mener at vide, at prisen bliver $479 (direkte omsat til 3175 kroner), hvilket er $40 mere end hvad OnePlus 3T koster. Prisen på sidstnævnte blev i Danmark 3299 kroner (hvilket er 400 kroner dyrere end den amerikanske pris på $439 eller 2900 kroner). Er denne pris korrekt, bliver OnePlus 5 altså cirka 14 pct. dyrere end OnePlus 3T. Et realistisk bud på en dansk pris med prisforskellen in mente vil dermed være cirka 3600 kroner.

Seenste nyt om emnet

Siden vi kørte denne historie er der kommet nyt i sagen. mobilsiden holdt fast i sin interesse i tematikken. 12/6/2017 havde redaktionen fokus på en ny vinkel på temaet OnePlus-produktchef forsvarer designet på OnePlus 5 – Du kan læse det videre forløb her. Og der er stadig puls i emnet. Læs de seneste nyheder om Oneplus..