OnePlus-chef poster den første teaser for OnePlus 5

OnePlus-chefen Pete Lau har for nyligt delt et billede på Weibo, der indikerer, at en ny OnePlus-mobil er lige på trapperne.

OnePlus-chef poster den første teaser for OnePlus 5

I takt med at vi nærmer os lanceringen af den næste OnePlus-mobil, begynder også rygterne at tage til.

Senest så vi rygter om muligheden for 8GB RAM samt en klart forbedret skærmopløsning, og nu får vi endnu mere brænde på OnePlus-bålet.

OnePlus’s chef, Pete Lau, har for nyligt postet et billede på det kinesiske sociale Weibo med hashtagget #NeverSettle. Det beretter Android Headlines.

Se også: OnePlus 3T sælger nu bedre end Samsung Galaxy S8 hos 3

Her ses postet fra Pete Lau, hvor teksten er maskinoversat fra kinesisk til engelsk

På det animerede billede ses “konstruktionen” af en ny mobiltelefonen, og bortset fra tegningen af mobilen, så får vi ikke meget nyt at vide.

Det eneste vi måske kan få bekræftet er, at telefonen bliver en OnePlus 5 frem for en 4’er, idet der er fem små arbejdere på illustrationen. Derudover er ‘4’ et ulykkestal i Kina, så det ville være naturligt at springe dette versionsnummer over.

Det kunne altså godt tyde på, at OnePlus’s nye mobil er ved at være på vej, hvilket også passer meget godt med, at OnePlus 3 blev præsenteret i juni måned sidste år.

Indtil videre forventer vi en mobil med et 5,5 tommer display, formentlig i QHD, en Snapdragon 835 processer samt 8 GB RAM.

Se denne: Her er de første fotos taget med OnePlus 5

Nedenfor kan billedet ses i fuld størrelse

OnePlus 5 teaser
Foto: Weibo.com (Liu Zuotu)

Emnets videre forløb

Fortællingen sluttede absolut ikke her. mobilsiden gik videre med sagen. 2/5/2017 fulgte redaktionen op med en sag med fokus på OnePlus 3T sælger nu bedre end Samsung Galaxy S8 hos 3 – Artiklen kan du læse her her. De seneste nyheder om temaet kan du læse her.