OnePlus får et strejf af ny luft [VIDEO]

OnePlus’ giver et smugkig på deres nye styresystem med slikkepind. Kodenavnet er Oxygen.

OnePlus får et strejf af ny luft [VIDEO]

Google seneste styresystem kaldet Android 5.0 Lollipop finder snart vej til den kinesiske OnePlus One. Den selvudnævnte flagskibsdræber plaskede i mobilmarkedet i sommers, med et flagskib til lavpris, som alligevel besidder kvaliteter man kun ser i langt dyrere mobiler.

En af disse kvaliteter lå i softwaren, en afart af Android tilpasset af entusiaster til entusiaster. Selskabet bag hed Cyanogen, men er kommet i unåde hos OnePlus efter rod i licenserne.

Læs også: OnePlus og Cyanogen Inc. i slåskamp i Indien

OnePlus nye alternativ hedder nu Oxygen og vil, som i forgængeren, læne sig tæt op ad Googles egen Android. Dermed vil telefonen fortsat være fri for bloatware og andre uønskede apps.

Er du OnePlus One ejer, og er du nysgerrig efter at se det nye styresystem i aktion, viser Oneplus i dag et glimt af hvordan det nye look tager sig ud i videoen nedenunder:

Mere nyt om emnet

Artiklen krævede en opfølgning. mobilsiden kunne ikke lade sagen ligge. 30/1/2015 vinklede vi sagen videre med sagen OnePlus afslører egen ROM 12. februar [UPDATE] – Den kan læses her. Se også seneste nyt om temaet her.