Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   OnePlus lancerer iPhone 6s-cover med ekstra overraskelse

OnePlus lancerer iPhone 6s-cover med ekstra overraskelse

OnePlus fører det ru sandpapirslignende Sandstone Black-materiale over til Apples iPhone 6 og 6s i form af et cover sammen med en ekstra overraskelse.

Med i æsken til OnePlus' nye iPhone 6/6s-cover medfølger også en invitation til at købe OnePlus X.
Med i æsken til OnePlus' nye iPhone 6/6s-cover medfølger også en invitation til at købe OnePlus X.
Foto: OnePlus.net

De to smartphones, One og 2 fra kinesiske OnePlus har begge det samme særkende: Den specielle koksgrå bagside, der mest af alt føles som fint sandpapir - den såkaldte Sandstone Black-bagside.

Denne særlige bagside vil OnePlus ikke kun lade være forbeholdt for de relativt få kunder, der indtil videre har prøvet kræfter med det to år gamle firma, der fortsat er under stor vækst.

Læs også: OnePlus X: Årets budgetmobil - næsten [TEST]

Derfor er firmaet kommet frem med en fiks metode til at få spredt sit navn til de knap så tech-interesserede brugere - nemlig i form af et cover som tilbehør til iPhone 6 og 6s udført i netop Sandstone Black.

Der gemmer sig dog en lille overraskelse i pakken. Ud over coveret medfølger der i sand OnePlus-stil også en fysisk invitation til at købe en … du gættede det: OnePlus-smartphone: Helt besteme den seneste X-model. Samtidig kan du være heldig, at invitationen er til den mere unikke og 749 kroner dyrere Ceramic-udgave med en bagside af keramik, som kun produceres i 10.000 eksemplarer.

Med en pris på 169 kroner kan coveret altså fungere som en fin, lille julegave til en bekendt, som skal forsøges overtalt til at prøve kræfter med OnePlus’ smartphones. Hvad coveret så skal bruges til, hvis missionen lykkes, skal lade være usagt.

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies