Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   OnePlus med iPhone 6-drillerier

OnePlus med iPhone 6-drillerier

Med præsentationen af iPhone 6 kom også et nyt mål for konkurrenternes drillerier, og OnePlus er med på bølgen

iPhone 6 og iPhone 6 Plus er nok de mest omtalte telefoner lige nu, og præsentationen af de to iPhone 6-telefoner er en god mulighed for andre selskaber til at stikke hovedet frem, og det har OnePlus også gjort.

Det er iPhone 6 Plus, der har fanget OnePlus' opmærksomhed, både fordi telefonen har samme skærmstørrelse som OnePlus One, men iPhone 6 Plus har også i hvert fald et andet sammenfald med OnePlus, nemlig navnet.

Læs også: Steve Jobs: ”Ingen vil nogensinde købe en stor telefon”

OnePlus har på Facebook lagt et billede op med teksten: ”Hey Apple, velkommen i Plus-familien”.

Dette er i den mere godhjertede afdeling af drillerier, og det er en ganske underholdende trend for os, der kan følge med på sidelinjen.

iPhone 6 Plus og OnePlus One har samme størrelse skærm og ligheder i navnet
iPhone 6 Plus og OnePlus One har samme størrelse skærm og ligheder i navnet
Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her


Kommentar

Kurt L Andersen 11-09-2014 18:32:20

Der er bare lige den forskel at Apple nok kan levere nogle mobiler DET kniber lidt MEGET voldsom for OnePlus

1 0
Nikolai 11-09-2014 21:38:54

Men Kurt, selv hvis man ser bort fra, at Oneplus har problemer med leveringen, så forklarer det ikke den kæmpe prisforskel.

Hvis man skulle følge dit argument og vælge en 2½ gange dyrere mobil udelukkende fordi de kan levere den når man vil have den, så har man enten for mange penge eller er for fanatisk. Begge grunde lyder lige idiotiske.

6 1
Nikolai 11-09-2014 15:18:33

Jeg er godt nok forarget over priserne på mobiler efterhånden.
Nu har jeg lige erhvervet mig en Oneplus One til den nette sum af 2497 kr. Hvordan kan det være, at både Apple og Samsung skal tage mere end det dobbelte for deres tilsvarende versioner?
IPhone 6 plus med 64gb koster 6800 kr!? Det er jo absurd!
Ved godt at Apple også skal have penge for udvikling af styresystem osv, men behøver der virkelig være så stor forskel?

4 1
TF 11-09-2014 22:49:39

Desværre har oneplus one android og jeg foretrækker ios ell WP (vis app problemet bliver fixet).

0 8
TF 11-09-2014 22:52:30

Har de forresten løst det her problem http://www.mobilsiden.dk/nyheder/eksplosivt-batteri-i-oneplus-one,lid.32433/ for det ser ikke indbydende ud.

1 8
Naggie21 11-09-2014 19:57:40

Helt enig. Det er helt absurde priser. Jeg køber også en 1+1 eller den kommende Nexus. Alt andet er næsten latterligt.

3 1
Peter Frederiksen 11-09-2014 16:55:00

Nu kan jeg ikke svare for Apple, men en af grundene er måske at Samsung bruger langt flere resurser på R&D , når det kommer til både Software og Hardware og bedre og dyre komponenter....

2 2
Naggie21 11-09-2014 20:01:59

Samsung bruger bestemt ikke langt bedre og dyrere komponenter. Indmaden i 1+1 er stort set magen til SGS5. Kameraet er vist godt nok en anden fra Sony, men ellers er de baseret på samme SoaC.

2 1
Peter Frederiksen 11-09-2014 22:53:01

Ja, de deler delvis samme SOC, noget af det vigtigste ved en smartphone er skærmkvalitet (S5 kåret som bedste display af display mate http://goo.gl/246fwI), touchskærm med Vante/handske support, 3D Touch (smart Covers) og airview fra Cypress...
Og på trods af at S5eren har et mindre batteri (2800mah), klare det sig bedre end OnePlusOne (3100 mah) iflg. Gsmarena 72H vs. 66H
og et Kamera som er delt nummer 1 på DxOmarks liste
http://goo.gl/iiaVhy....
Og det er ikke et Sony Kamera sensor, men et Samsung IsoCell....

Chipworks magasin har beskrevet at HTC, Samsung og Sony bruger generelt dyre komponeter lige fra Axis, motion, proximity sensors, RF moduler, touch controllers, Wlan amps osv..

Software er en smagssag, hvor jeg syntes at Samsung laver den bedste android (ikke specielt Touchwiz, men de mange funktionelle features) efter min mening....

3 1
Naggie21 11-09-2014 23:54:02

Jeg er helt enig i, at skærmen er bedre på S5, men det er også en AMOLED. At skærmen kan bruges med hansker koster ikke alverden. Det kan selv mange af de billigefra Nokia. Det er bare et spørgsmål om at skrue op for følsomheden. Men det kommer også på bekostning af overfølsomhed. Det fleste slår det fra igen på S5 og Nokiaerne, fordi det irriterer daglig brug.
Resten du nævner er software.
Læg dertil, at Samsung kan udvikle langt det meste hardware i S5 selv, hvilket gør den langt billigere at producere. Det kan 1+1 ikke. Alligevel vælger Samsung at over det dobbelte.

1 0
Peter Frederiksen 12-09-2014 09:34:52

Jeg syntes du bagetaliserer touch display Nokia VS. S5, nokia bruger Synaptics og S5 bruger Cypress,hvor teknologierne er udviklet i samarbejde med Sony (Flere der skal have penge=dyre).

Nå men S5 koster $256 excl. R&D, software, distribution and marketing costs.
OnePlus One koster $299 ialt (excl. fragt!)
http://goo.gl/wAjqde

1 0
TF 11-09-2014 14:37:41

Der er vist ikke meget drilleri i den, den er da meget sød :-)

4 4

Om brug af cookies