OnePlus sænker prisen for altid og indgår aftale med Dropbox

Den toptunede smartphone, OnePlus One, er nu sat ned i pris for altid samtidig med, at firmaet indgår et samarbejde med Dropbox.

OnePlus sænker prisen for altid og indgår aftale med Dropbox

Det er ikke mere end en uge siden, at OnePlus One i – på det tidspunkt – en begrænset periode valgte at sælge sin One-smartphone til en billigere pris end normalt.

Læs også: Prisfald på OnePlus One for en kort stund

Efter at have oplevet stor succes med salget af OnePlus til den nedsatte pris på henholdsvis 1949 og 2249 kroner, overrasker firmaet nu i et blogindlæg ved at fastholde disse lave priser for altid.

Du kan altså nu få den i forvejen ganske prisstærke smartphone til en endnu mere fordelagtig pris.

OnePlus Dropbox
Hvis du smider et par hundrede kroner ekstra efter OnePlus One, får du 1 års Dropbox-abonnement med i købet.

1 års Dropbox-abonnement til billige penge

I samme ombæring offentliggør OnePlus også, at man indgår et samarbejde med firmaet, Dropbox. Med Dropbox kan du lagre alle dine filer – lige meget om det er musik, billeder, videoer og alt andet – i det, der kaldes skyen. Det vil sige, at du til enhver tid kan få fat i dine filer, der er opbevaret online.

Læs også: OnePlus 2 viser imponerende resultater i hastighedstest

Samarbejdet mellem OnePlus og Dropbox betyder, at du kan få 1 års abonnement til Dropbox med 1 TB (1000 GB) lagerplads med i købet af en OnePlus One med 64 GB lagerplads. Prisen ligger på $349 eller i omegnen af 2699 kroner, hvilket ikke er meget dyrere end den oprindelige pris på OnePlus på 2400 kroner.

Abonnementet til Dropbox Pro har en samlet værdi af cirka 800 kroner, og du kan derfor gøre et ganske fornuftigt køb, når tilbudet skydes i gang i morgen den 10. juli i USA, Canada og Europa – og dermed også Danmark.

Sagen videre

Meget er sket siden vi publicerede artiklen. mobilsiden kunne ikke slippe historien. 1/6/2015 blev historien fulgt op med en artikel med fokus på Prisfald på OnePlus One for en kort stundKlik her og læs den fulde artikel.. Se de seneste nyheder om emnet her.