Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   OnePlus teaser for to nyheder til OnePlus One

OnePlus teaser for to nyheder til OnePlus One

To nyheder, som du ifølge OnePlus ikke kan leve uden, er på vej til den halvanden år gamle OnePlus One. Det store spørgsmål er bare: Hvilke?

OnePlus teaser på dette billede for to nyheder til OnePlus One, men hvilke er endnu en gåde.
OnePlus teaser på dette billede for to nyheder til OnePlus One, men hvilke er endnu en gåde.
Foto: OnePlus.net

Efter lanceringen af OnePlus 2 i juli måned røg fokus hurtigt fra den oprindelige OnePlus One, men den kinesiske producent har dog ikke glemt de mange ejere af debuttelefonen.

Efter i flere måneder at have markedsført intenst for OnePlus 2 og OnePlus X har firmaet ud af den blå luft udgivet en teaser, der omhandler OnePlus One. Der er ifølge billedet tale om to nyheder, ”som du ikke kan leve uden”.

Læs også: Officielt: Android 6.0 kommer til OnePlus-telefoner

På billedet ses to eksemplarer af OnePlus One, lige som der ovenover skrives: ”Hint hint: Dette er en teaser for noget, vi har bikset sammen”. Intet af det hjælper dog synderligt med at blive klogere på, hvad det drejer sig om.

Det er altså så godt som umuligt at vurdere, hvad der teases for, men der er blandt brugerne bred enighed om, at der må være tale om nye versioner af OnePlus’ to egne softwaretilpasninger af Android, henholdsvis Oxygen OS og Hydrogen OS i version 2.

Oxygen OS 2 på vej til OnePlus One?

Inden lanceringen af OnePlus 2 blev Oxygen OS-tilpasningen af Android nemlig udgivet som et alternativ til det forudinstallerede Cyanogen OS-styresystem til OnePlus One, men af uvisse årsager holdt de lovede opdateringer til softwaren ikke længe. Derfor har Oxygen OS til OnePlus One nu stået stille i version 1.0.3 (Android 5.0.2 Lollipop) i adskillige måneder.

Det har ført til, at mange ejere af One i månedsvis har tryglet OnePlus om at opdatere Oxygen OS-softwaren til den tilsvarende version 2 og nyere lige som i OnePlus 2, men om det sker, er altså endnu uvist. Den anden nyhed, Hydrogen OS, er OnePlus’ anden Android-softwaretilpasning til OnePlus One - bare forbeholdt Kina.

Læs også: OnePlus tilbyder udvidet mobilgaranti

I et tidligere blogindlæg omkring opgraderingen til Android 6.0 Marshmallow bekræftede firmaets medstifter, Carl Pei, at man arbejder på at indhente det tabte hvad angår Oxygen OS til OnePlus One, men et præcist tidspunkt blev ikke fremlagt.

Hvad tror du? Virker en opdatering til Oxygen OS og Hydrogen OS til version 2 realistisk, eller har OnePlus andre planer med smartphonen?

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies