Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   OnePlus Two rygtes at få Snapdragon 810 processor og 4 GB RAM

OnePlus Two rygtes at få Snapdragon 810 processor og 4 GB RAM

OnePlus Two bliver, hvism an skal tro rygterne, en telefon med ganske pæne specifikationer, til under 3.000 kroner.

Vil man have en af sidste års helt store samtaleemner, OnePlus One, så kræver det stadigvæk en invitation. Det må betyde at OnePlus fortsat kæmper med at få skubbet telefoner ud til alle de interesserede købere, men det betyder naturligvis ikke at de ikke allerede er i gang med at udvikle efterfølgeren som forventes at komme senere på året.

De seneste rygter er løbet ind fra GizChina og peger mod en skærm på 5,5 tommer (ligesom OnePlus One) men med en væsentlig større QHD opløsning (2560x1440) i modsætning til den nuværende 1080p.

Yderligere forventes telefonen at indeholde en Snapdragon 810 processor, 4 GB RAM, et batteri på 3,300 mAh og naturligvis Android 5.0 Lollipop. Det lyder jo ganske tiltalende hvis de formår at kaste sådan en telefon på markedet med samme skarpe prisstrategi som OnePlus One. Prisen på OnePlus Two rygtes for nuværende til at blive i omegnen af 435 dollars (knap 2.800,- kroner).

Man kan kun håbe på at de får tilpasset deres produktionsapparat efter efterspørgslen i næste omgang så det ikke skal være lige så svært at få lov til at købe en OnePlus Two.

Kilde: TechRadar


Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her


Kommentar

hellas7 18-01-2015 13:49:00

Hvis den kan fås til mindre end 3000,- er det afløseren for min Nexus 4

2 1
kim o 18-01-2015 19:46:09

den er til salg til 450 euro hos geek

0 0
Dan Molberg 18-01-2015 18:22:29

Gør de jo nok, en gang til efteråret, til de heldige få der har fået en invite...

5 1
TF 18-01-2015 22:59:31

Ja jeg vil så hellere vente lidt fremfor at smide det dobbelte og få det samme bare med et andet navn på.

1 1

Om brug af cookies