OnePlus X lanceret i en hvid “Champagne”-variant

OnePlus' seneste smartphone, den prisvenlige OnePlus X, lanceres nu i en hvid variant, der går under navnet Champagne - og den kan snart blive din.

OnePlus X lanceret i en hvid “Champagne”-variant

Kinesiske OnePlus har imponeret med sin seneste smartphone, der med en pris på kun 2.049 kroner giver andre smartphones i samme prisklasse kamp til stregen.

Læs også: OnePlus X kan nu købes uden invitation hver tirsdag

Da den tynde og glasbeklædte OnePlus X blev lanceret for halvanden måned siden, blev den “kun” udgivet i to varianter: Onyx og Ceramic – begge i sort, men af forskellige materialer og til forskellige priser. Allerede ved denne udgivelse var der dog en tredje variant ude: Den såkaldte Champagne-model i hvid, men den var kun forbeholdt det kinesiske marked.

OnePlus X Champagne
Foto: OnePlus.net

I dag løfter OnePlus dog sløret for, at netop denne model bliver lanceret på det europæiske marked, hvilket også tæller Danmark.

Derfor kan du fra næste tirsdag den 22. december – det vil sige næste åbne salg af OnePlus X – købe denne hvide variant på lige vilkår med den normale Onyx-variant. Specifikationer og pris er altså fuldstændigt identiske. Forskellen ligger blot i den hvide front og bagside samt metalrammen, der nu er udført i en flot guldfinish.

Efterfølgende nyt

Der er udvikling i sagen. Siden vi bragte artiklen er der sket mere. mobilsiden har bragt sagen videre. 15/12/2015 samlede vi op på historien og publicerede en sag med fokus på OnePlus X kan nu købes uden invitation hver tirsdag – Den videre fortælling finde om emnet finder du her. De sidste nyheder om emnet finder du her.