Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Onfone politianmeldt for vildledende reklame

Onfone politianmeldt for vildledende reklame

Onfone er blevet politianmeldt af Forbrugerombudsmanden, fordi de pålægger oprettelsesgebyr, selvom de reklamerer med ”ingen gebyrer”.

I foråret 2012 kørte teleselskabet Onfone en stor markedsføringskampagne med TV-reklamer, med Lars Bom som frontfigur.

I reklamerne var hovedbudskabet, at der hos Onfone ikke var nogen gebyrer. Det blev blandt andet fremhævet i reklamen med sætninger som: ”For hos Onfone er der ingen gebyrer” og ”Onfone – alt inkluderet. Punktum!

Men var man hurtig, og havde forstørrelsesglasset fremme, kunne man halvvejs i reklamen læse, med små bogstaver, at nye kunder blev opkrævet et oprettelsesgebyr på 99 kroner.

Det finder Forbrugerombudsmanden er en vildledning af forbrugerne og politianmelder derfor selskabet, skriver Forbrugerombudsmanden i en pressemeddelelse.

Onfone har overfor Forbrugerombudsmanden oplyst, at man er indstillet på at betale en bøde.

Kilde: Forbrugerombudsmande.dk 

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies