Onfone vil børsnoteres

Efter en voldsom tilstrøm af kunder vil Onfone nu på børsen.

Onfone vil børsnoteres

Mobilselskabet Onfone har efter en massiv reklame-kampagne fået kapret hundredtusinder af kunder fra de andre store teleselskaber. Det får nu Onfone til at varsle børsnotering.  

-”Muligheden er, at et eksternt selskab kommer udefra og køber os, eller at vi børsnoterer selskabet”, siger Peter Wilmar Christensen, bestyrelsesformand og storaktionær, til dagbladet Børsen.

Onfone regner med at ramme milepælen med 600.000 kunder og en omsæltning på mere end én milliard kroner, inden for de næste to år.

Men selvom kunderne strømmer til, har Onfone mere end svært ved at tjene penge.

I telebranchen taler flere om, at det for Onfones ejere ikke handler om at skabe plus på bundlinien, men i stedet om at blive opkøbt af et af de større selskaber – ligesom det tidligere er sket med Telmore, CBB og M1.

Men både TDC, Telenor og Telia har meldt ud, at de ikke er interesserede i Onfone, men i stedet vil lade selskabet sejle i sin egen sø.