Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Onfones kunder skal have nyt SIM-kort

Onfones kunder skal have nyt SIM-kort

Kunderne hos Onfone skal have nyt SIM-kort efter at TDC har overtaget selskabet.

Onfones 170.000 kunder overtages af TDC, hvilket betyder, at kunderne skal skifte mobilnet fra Telenor som de hidtil har anvendt, til TDC.

Overgangen til TDC’s mobilnet kommer til at ske, ved at udskifte alle SIM-kort hos de nuværende Onfone kunder.

- “Højst sandsynligt skal alle have et nyt SIM-kort. Men det er prøvet mange gange før, og er ikke noget problem,” fortæller teleanalytiker John Strand fra Stand Consult til Mobilsiden.dk.

Han peger på, at det var det samme som skete da Telia og Orange slog deres mobilnet sammen, og det der igen skete, da Telia overtog kunderne i det daværende Debitel (nu Call Me.)

En SIM-kort udskiftning er ifølge analytikeren nødvendig, da kortene i mobilerne indeholder en række opsætningsdata, i forhold til Telenors netværk.

TDC og Onfone bekræfter ved en pressekonference, at SIM-kortene skal udskiftes, men har endnu ikke noget præcist tidspunkt for, hvornår det kommer til at ske. 

Læs også:
 - Onfone er solgt TDC
 - Analytiker: Nu dør enten Telia eller Telenor 
 - Kunderne hos Onfone skal have nyt SIM-kort

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies