Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Opdatering skal forbedre signalet på iPhone 4

Opdatering skal forbedre signalet på iPhone 4

Formentlig er signal-problemet på iPhone 4 i virkeligheden bare et software-problem, der kan klares med en opdatering.

<p>
" />

"Do-it-yourself"-løsning på iPhone 4-signalproblemet - er formentlig ikke nødvendig alligevel...


Siden iPhone 4 kom på markedet torsdag i sidste uge har iPhone 4-ejere rapporteret om problemer med signalmodtagelsen på Apple's nye mobiltelefon - hvilket resulterer i afbrudte telefonsamtaler.

Spekulationerne har gået på, om det var designet på iPhone 4, den var gal med; at det er et problem, at man får direkte kontakt med antennen, der er bygget ind i metalrammen, der forbinder mobilens glasforside og -bagside.

Men nu tyder meget på, at det slet ikke er en designfejl, men en softwarefejl der har givet brugere signalproblemer. Er det tilfældet og taler rygterne sandt, så er Apple MEGET hurtigere end konkurrenterne med opdateringer.

Ifølge websiden Appleinsider har flere brugere også oplevet problemet på deres iPhone 3GS, med den nye software opdatering. Derfor tyder meget på, at det kan fixes med en opdatering.

Appleinsider fortæller også, at der inden længe skulle komme en 4.0.1 opdatering, som bl.a. skulle løse signalproblemet. Måske allerede i denne uge. Om rygterne taler sandt vides endnu ikke.

Alternativt kan man gøre brug af Fast Companys lavpraktiske gør-det-selv-løsning, der involverer montering af helt almindelig tape, så der ikke er direkte kontakt mellem hånden og antennen. 

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her


Kommentar

Troels Amdi 29-06-2010 17:25:23

Der er tale om en design fejl. Dette problem blev allerede udpeget af professor fra aalborg universitet inden telefonen blev frigivet til salg.

Artiklerne fra ingniøren.dk kan findes på nedenstående links.
http://ing.dk/artikel/110080-dansk-professor-forudsaa-iphones-antenne-boevl
http://ing.dk/artikel/110085-antenne-professor-iphone-er-markedets-vaerste-telefon

0 0
kasper 28-06-2010 11:23:21

Citat fra appleinsider:
"It appears that iOS 4, more so than previous iPhone software, presents a less accurate signal meter, showing less signal at times than an iPhone 3GS while still being able to achieve the same or better call quality."

Det ændre vel ikke på at signalstyrken falder drastisk på iPhone 4 når man holder ved den? Jeg har selv oplevet at signalstyrken er lidt lavere på min 3gs, men jeg kan på ingen måde få den til at falde på samme måde som iPhone 4. Ergo må det vel være en designfejl og ikke blot software? Hvis det kun var software, ville jeg vel også kunne få min 3gs til falde 2-3 streger i signalet når jeg blot holder på telefonen (har prøvet at holde den på alle tænkelige måder)? Virker som om de prøver at dække lidt over det. Synd da det er en flot mobil.

0 0
Kasper Sverkel Rasmussen 28-06-2010 16:03:39

Nu er det jo ikke alle iPhone 4 der har dette problem og det er derfor heller ikke sikkert at fejlen kan fremkaldes på alle iPhone 3GS...

0 0
Kasper Sverkel Rasmussen 28-06-2010 16:02:33

Jeg har prøvet at efterligne fejlen på min kærestes iPhone 3GS som kører 4.0 og jeg kan sagtens fremkalde denne fejl...

Hvis du ikke tror på det kan du bla. bare søge på YouTube, der er et par videoer som viser det.

0 0
Jesper Søgaard 28-06-2010 11:19:39

Jeg har ikke oplevet problemer med min 3GS. Signalstyrken falder fra 5 til 3 hvis jeg holder nede omkring antennen. Det er ikke anderledes end i andre telefoner.

0 0
Kasper 28-06-2010 10:59:32

Jeg har siden opdatering også oplevet problemer med at få forbindelse til Netværket på min 3GS. Først nu går det op for mig at det er opdateringen der er problemet. Håber snart at Apple får udsendt en opdatering, så vi bliver fri for det problem.

0 0

Om brug af cookies