Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Opgraderet nyt fra Nokia

Opgraderet nyt fra Nokia

Inden længe finder to nye klap-mobiler vej til butikkerne. Det drejer sig om 6102i og 6103, som er opgraderinger af henholdsvis 6102 og 6101.

De to nye fra Nokia er opgraderinger af 6101 og 6102. 6103 og 6102i har bluetooth, VGA-kamera og FM-radio som de vigtigste kendetegn.
De to nye fra Nokia er opgraderinger af 6101 og 6102. 6103 og 6102i har bluetooth, VGA-kamera og FM-radio som de vigtigste kendetegn.

På årets CES i Las Vegas lancerede Nokia to nye klapmobiler. Det drejer sig og den populære 6101, som er opgraderet til 6103, mens den kendte 6102 har fået en ansigtsløftning og et ”i” i enden.

Designmæssigt ligner de to nye fra Nokia til forveksling deres forgængere. På indholdssiden er der dog, som noget af det vigtigste, tilføjet bluetooth.

De to moderniseringer af de kendte modeller vil desuden begge være udstyret med VGA-kamera og FM-radio, ligesom modellerne har Mp3-ringetoner.

Selvom de to nye telefoner er opgraderinger, har de det til fælles med deres forgængere, at de ikke indeholder de nyeste og mest avancerede features. Man kunne måske karakterisere dem som en slags basis-mobiler – dog med kamera.

De enkle funktioner gør, at telefonerne kan holde nogle priser, som er til at betale. De eksakte priser kender vi ikke, men mobilerne skulle efter sigende komme til at koste under 2.000 kroner.

Begge telefoner vil finde vej til Danmark. Hvornår de præcist ligger klar i butikkerne, ved vi ikke, men efter sigende skulle det ske i løbet af denne vinter.

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies