Oplad både iPhones og Android-smartphones med nyt kabel

Et nyt kabel med navnet LMCable kombinerer både Lightning-stikket fra Apples iPhones og microUSB-stikket fra Android- og andre smartphones.

Oplad både iPhones og Android-smartphones med nyt kabel

Det kan til tider være noget besværligt, når den ene smartphone bruger MicroUSB og den anden bruger Lightning. Det problem forsøger virksomheden LMcable at gøre op med med lanceringen af kablet af samme navn.

I en Kickstarter-kampagne har firmaet afsløret det nye kabel, hvor firmaet beder om opbakning fra købere på et beløb på $5.000. Det påkrævede beløb for at få det smarte kabel til at blive en realitet blev straks opnået, og efter 11 dage har over 2.400 købere investeret i det.

Læs også: Dette kabel redder din smartphones data

Konceptet er så simpelt, at den ene side af stikket består af Lightning-stikket, og den anden side består af MicroUSB. Alt efter om det er en iOS-enhed (iPhone, iPad, iPod) eller de fleste andre smartphones (såsom Android, Windows 10 Mobile/Windows Phone og BlackBerry OS) skal du blot vende stikket om – det kan vist ikke blive meget nemmere.

LMCable

Firmaet bag hævder samtidig, at begge sider af stikket understøtter hurtig opladning og overførsel af data på op til 2,4 A uden at komme nærmere ind på, om det er kompatibelt med standarder som Qualcomms Quick Charge-teknologier.

Af andre ting udmærker kablet sig ifølge firmaet ved at være belagt af tin, som skulle være 10 gange mere hårdført end traditionelle kabler. Det kommer desuden i meget stilfulde designs såsom i læder og denim-stof.

Læs også: Smart vendbart Micro USB-kabel hitter på Kickstarter

Produktionen og kvalitetssikringen af kablerne er ifølge tidsplanen allerede i fuld gang, som firmaet vil være nået til vejs med i næste måned. Fra midten af april vil de første kabler herefter blive afsendt – det bliver til en pris på 13 australske dollars (65 kroner) for de hurtigste bidragydere. Alle disse er dog revet væk, så du må af med 21 australske dollars eller 105 kroner, hvis du fortsat vil støtte projektet og modtage kablet, når det er klar til forsendelse.

Seneste nyt om temaet

Flere forhold har spillet ind siden vi bragte denne artikel. mobilsiden kunne ikke slippe historien. d. 24/2/2016 dykkede vi igen ned i emnet med et indlæg omkring 85 % af alle fejl på mobiler sker på Android-smartphones – Den kan læses her. Seneste nyheder om Smartphone kan du læse her..