Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Oplev sommerlandet - find shelters via mobilen

Oplev sommerlandet - find shelters via mobilen

Sommeren er for alvor kommet til Danmark og du kan nu bruge mobilen til, at opleve den danske natur på tæt hold.

En shelter er et primitivt overnatningssted, et halvtag med tre lukkede sider, hvor du kan søge ly for regn og blæst. Og i Danmark findes der flere hundrede af denne slags.

Du kan derfor hurtigt og nemt komme på en billig sommerferie eller weekendtur med din familie eller venner – og du bestemmer selv om det skal være tæt på hvor du bor eller et andet sted af Danmark du vil udforske.

Applikationen Shelter, som er lavet af Nicolaj Skafsgaard og Peter Gjøl, guider dig til flere hundrede Shelters rundt i det danske land. De Shelters, som er at finde i applikationen, er indberettet til Naturstyrelsen af inddatører for kommuner og private. Da Naturstyrelsen ikke har inddatører i alle Danmarks lunde og lavninger, så findes der også Shelters, som du ikke kan finde vha. applikationen.

Men i applikationen kan du søge efter om du eksempelvis har et krav til der er drikkevand, bålplads m.m.

Du kan downloade applikationen gratis i Apples App Store og Google Play Store. Det kræver blot du har iOS 6.1 og opefter eller Android 2.2 Froyo og opefter på din enhed.

Du kan læse mere på hjemmesiden shelterapp.dk.

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies