OPPO lancerer Spectrum, Android uden for meget bloat

Project Spectrum lanceres for at gøre OPPO mere tiltalende for kunder på vores breddegrader, det skulle være Android uden for meget bloatware.

OPPO lancerer Spectrum, Android uden for meget bloat

Som så mange andre producenter, har OPPO udviklet deres egen version af Android som smider en række funktioner oven på den grundlæggende Android oplevelse.

Denne Android version kalder de ColorOS og den kommer nu i en version som ifølge OPPO er ganske tæt på standard Android i et forsøg på at tiltale flere brugere på vores breddegrader. I Asien er ColorOS proppet med regionale tillægs-features i et forsøg på at tiltrække asiatiske kunder, OPPO mener ikke at det nødvendigvis er vejen frem her i Europa.

Læs også: OPPO R7 kan nu forudbestilles i Danmark

I stedet lancerer de Project Spectrum som læner sig ganske tæt op af standard-Android, dog med de mest nødvendige features som applikationer som optimerer kamera og lyd med i pakken.

Project Spectrum er allerede tilgængelig til OPPO Find 7 og Find 7a og kan downloades her. OPPO forventer dog at tilføje flere af deres enheder til listen på sigt.

Kilde: Android Authority