Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Oppo på vej med 50 megapixels kamera - med lidt snyd

Oppo på vej med 50 megapixels kamera - med lidt snyd

På diverse nyhedssites, kan man i dag finde lækkede fotos fra Oppos kommende flagskib - med en usandsynlig høj opløsning.

I øjeblikket cirkulerer et lækket foto, efter sigende taget med Oppos kommende flagskib, Oppo Find 7. Selve motivet er udemærket, men det er især den rekordhøje opløsning på 50 megapixels der har skabt omtale.

Dermed er opløsningen fire gange højere end den man finder hos Oppos nuværende topmodel Oppo N1. Den kinesiske high-end producent er ellers kreative når det kommer til fotoudstyr til mobilen, hvor N1 blev udstyret med et selfie-venligt kipbart kamera. Spørgsmålet er hvorvidt de 50 megapixels rettere er kreativ pixelbogføring.

Læs også: Oppo N1 - kæmpetelefon med potentiale

Nærstuderer man EXIF-informationen, læser man, at objektivet har en brændevidde på 4mm, hvilket svarer til at objektivet kan dække en billedchip med omtrent samme størrelse som den nuværende Oppo N1, Galaxy S4 eller iPhone 5.

Det betyder at enten har Oppo formået kvantespringet, og presset fire gange flere pixels i deres chip end konkurrenterne - hvor det har taget omtrent 6 år at firedoble til den nuværende pixeltæthed. Eller mere sandsynligt, at billedet er en forstørrelse af originalen.

Vi er skeptiske på mobilsiden.dk, men i kan få et selvsyn af originalen her.

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her


Kommentar

Martin 05-03-2014 08:23:46

I får det nærmest til at lyde som om, at det vil være prisværdigt, hvis de skulle have presset fire gange så mange pixels ind i samme sensorstørrelse?
Det ville jo betyde, at de enkelte pixels vil være så små, at det kan være lige meget. Lysfølsomheden vil jo være latterlgt lille.
Fysikken vinder altid. Ja, Nokia er kommet med 41MPx sensorer, men sensorerne er altså også BETYDELIGT større. Der er en fin forklaring af, hvorfor fysikken vinder, og billede til sammenligning af sensorstørrelser her:
http://www.allaboutsymbian.com/features/item/19406_Camera_gimmicks_help-but_for_b.php
Jeg er klar over, at det er en Symbian side, så nogle vil påstå, at det er forudindtaget.
Men Steve Litchfield, som skriver, er almen teknologijournalist, har selv en Google Nexus, skriver for All About Symbian, All About Windows Phone, udgiver The Phones Show, og har lige tweeted om at købe en iPad. Så man kan ikke beskylde ham for at være religiøs ;)

0 0
Niels de Boissezon 05-03-2014 16:51:01

Hej Martin,

Det er såmænd ikke fordi jeg mener at det er synderligt prisværdigt, men når jeg kan se at nyheden rammer forsiden af bl.a. Engadget uden kritisk stillingstagen blev jeg lige nødt til at fatte fjer og blækhus.

Det er helt rigtigt at fysikken altid vinder og de pixelsstørrelser vi er nede i nærmer sig grænserne hvad der fysisk giver mening. Lysfølsomhed er en ting, men diffraktion er det helt store issue når pixels bliver mikrometersmå. Jeg kan anbefale denne læsning hvis du vil bag om fysikken i de små kameramoduler:

http://www.anandtech.com/show/6777/understanding-camera-optics-smartphone-camera-trends

0 0
Martin 06-03-2014 22:10:49

Fair nok, Niels! Du fortjener også credit for at have forholdt dig kritisk til det i første omgang! Beklager, at det ikke var med i min første kommentar...
Jeg reagerede bare på, at det virkede som om, at det ville være positivt, hvis de 50Mpx er rigtige.
Det kan jeg se på din kommentar ikke var det, du mente.
Det er bare ret udbredt blandt dem, som kommenterer på det høje antal pixels i Nokia 808 PureView og Nokia Lumia 1020, at man synes, at 41Mpx (38 i praksis) ingen mening giver. Og det høje antal pixels er jo heller ikke noget mål i sig selv. Det er det faktum, at de enkelte pixels er lige så store som før - men med flere af dem - der gør, at man kan zoome 3X tabsløst på et 5Mpx billede og/eller udnytte de mange pixels til oversampling.
Derfor vil det være tåbeligt med en 50Mpx mobil, hvis ikke sensorstørrelsen følger med + optikken er optimeret til det, og man udnytter de mange pixels intelligent.
Men tak igen for, at I forholder jer kritisk til rygterne!

0 0
Andreas Birkjær 05-03-2014 18:19:17

Ja det er vist sundt nok med lidt kritiske øjne på de 50 megapixel som er blevet blæst op over det hele.

Nu skal der selvfølgelig ikke gå nogle skår af Oppo hvis de rent faktisk har formået at udvikle noget ganske imponerende. Som en af kommentarene også peger på i Martins link, så tvivles der på at Oppo har den ingeniørmæssige dedikation og viden til at hamle op med Nokia :)

Men men, vi skal jo heldigvis ikke vente mange uger før Oppo sender Find 7 på markedet :)

0 0
Andreas Birkjær 05-03-2014 10:20:10

Hej Martin.

Nu tog jeg mig lige tid til at læse den artikel, ganske interessant må jeg sige. Jeg har aldrig væren ovenud skarp i kamera/sensor teknologien men jeg kunne da ikke undgå at blive lidt imponeret over de illustrationer der fremgår i artiklen.

Det kunne være man skulle følge ham lidt fremover :)

0 0
Martin 05-03-2014 12:21:09

He he :) Ja, han er en interessant gut. Har mange ( teknisk velfunderede) holdninger, men han er altid reel og giver "credit where it's due". Tag f.eks denne kommentar fra samme artikel: " Now, admittedly, HTC's Zoe system, taking shots all the time so that it can capture a burst of photos starting before the shutter icon was tapped, is downright innovative, and the iPhone (and Nexus 5's) integrated hardware-accelerated HDR can produce very impressive results without needing a tripod. Plus a mountain of shooting modes that centre around taking a burst of photos and then post-processing them for special effect."
Du kan følge ham på Twitter: https://twitter.com/stevelitchfield

0 0
Lars Rander 04-03-2014 15:52:20

Os der ikke forstår kinesisk: Hvor på den side skal vi klikke for at se billedet i fuld størrelse?

0 0
labodilsen 04-03-2014 15:57:10

Tryk på det første link lige over billedet:

0 0
labodilsen 04-03-2014 15:58:17

Nå mobilsiden.dk var ikke glad for kina tekst.

brug dette link: http://vdisk.weibo.com/share/embedImage?file=u0eBX9PwipVZ

1 0
Lars Rander 04-03-2014 16:19:13

Tak! :-)

0 0

Om brug af cookies