OPPO-smartwatch lækket på billeder

To lækkede billeder viser et kommende smartwatch fra den kinesiske producent, OPPO, som bringer spændende nyt med sig.

OPPO-smartwatch lækket på billeder

OPPO er på vej med en seriøs konkurrent til smartwatches som Motorola Moto 360, LG G Watch R og de sidste nye såsom Huawei Watch og LG Watch Urbane.

Læs også: Apple holder Watch event i aften – følg med her

Det afslører et billede taget af en rendering, som er lækket på den kinesiske bloggingside Weibo, hvor et hav af tidligere produkter er lækket igennem. Et til billede af uret med et sort watchface er også lækket af Twitter-brugeren leaksfly.

Uret fra OPPO er, ligesom fra de seneste andre producenter, rundt og forsøger at ligne et traditionelt armbåndsur med dets metalkonstruktion.

Superhurtig opladning på kun 5 minutter

På et specifikt punkt adskiller uret sig fra andre smartwatches. I den tilhørende tekst til billedet på Weibo forklares, at uret er i stand til at lade helt op på kun 5 minutter. At det netop er OPPO, som introducerer dette, kan ikke komme som nogen overraskelse.

Det er nemlig samme producent, som har introduceret en ny opladningsteknologi kaldet VOOC Rapid Charge, som kan oplade den seneste flagskibsmodel OPPO Find 7a fra 0 til 75 % på kun 30 minutter. En traditionel smartphoneoplader lader op med ca. 1-2 ampere, men OPPO’s oplader lader op med hele 4,5 ampere.

Læs også: LG’s luksuriøse ur får dansk pris og salgsdato

Samme teknologi vil OPPO altså gøre brug af i dette kommende smartwatch, og det kan meget vel tænkes at blive det helt store salgsargument.

OPPO-uret kører også med Android Wear og hopper derfor med på samme vogn som de fleste andre smartwatch-producenter.

Læs også: HTC måske klar med wearable alligevel

Det er endnu uvist, hvornår uret forventes at komme på markedet, og oplysningerne indtil videre er da også ganske sparsomme. Du må derfor væbne dig med lidt tålmodighed endnu, hvis du går med et ønske om at kunne oplade dit smartwatch på kun 5 minutter.

OPPO smartwatch

Efterfølgende nyt om emnet

Vi blev slet ikke færdige med emnet. mobilsiden gik videre med sagen. 6/2/2015 samlede vi op på historien og publicerede artiklen Swatch vil også lave smartwatch – Forstættelsen om temaet kan læses her. De sidste nyheder om temaet finder du her.