Oppo udsender formidabel invitation til Find 7 lancering

Oppo sætter nye standarder for invitationer til deres produktlancering af Oppo Find 7, se den her.

Oppo udsender formidabel invitation til Find 7 lancering

Oppo Find 7 er en af de telefoner der har været omtalt en del her på det sidste, og selv om man ikke nødvendigvis er begejstret for selve produktet, så er denne invitation der udsendes til den kinesiske presse alligevel et kig værd.

Det er så imponerende at GizChina har valgt at lave en unboxing video – ikke af Find 7 telefonen, men af den invitation de har fået af Oppo til lanceringen.

I videoen ses noget der ligner en telefon kasse som indeholder nogle QR-koder og en rektangulær stand med en prisme nedenunder. QR-koden scannes hvorefter der hentes en tilhørende applikation og telefonen placeres med skærmen ned mod prismen hvor der vises en kort video.

Jeg har ikke set noget lignende før, det slår i al fald de pressemeddelelser vi normalt modtager fra et fjernt PR-selskab.

Der er desuden dukket en pris op for 1080p versionen af Oppo Find 7, en Oppo butik i Kina modtager netop nu forudbestillinger på en pris der svarer til lige omkring 3.000,- kroner.

Kilde: Coolsmartphone