Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Oprør i Finland over Elops bonus

Oprør i Finland over Elops bonus

Salget af Nokia til Microsoft og den efterfølgende fratrædelsesbonus til Stephen Elop vækker oprør i Finland.

Finland er i oprør og både stats- og finansministeren kritiserer åbent den fratrædelsesbonus, som Stephen Elop scorer efter Microsofts køb af Nokia. Det skriver Business.dk.

 - Elop scorer 140 millioner i fratrædelse fra Nokia

Dette har skabt stor forargelse i Finland, og Nokia står til at blive offentligt undersøgt som følge af aftrædelsesordningen. Fratrædelsesbonussen svarer nemlig til en million Euro for hver milliard Euro, som Nokia har mistet i værdi under Stephen Elop. Det skriver Financial Times.

Bestyrelsen i Nokia forsvarer dog udbetalingen med, at Microsoft yder 70 procent af denne og henviser til Elops kontrakt fra 2010, som blev forhandlet af den tidligere Nokia-topchef Jorma Ollila. Dermed skal Nokia altså ”kun” betale 30 procent af de 140 millioner kroner.

 - Microsoft køber Nokias mobilenhed

Elop holder dog på retten til hans bonus og har afvist at slække på kravene. Han har til finske medier forklaret, at han ligger i skilsmisseforhandlinger og hans kone gør krav på halvdelen af hans bonus. Dog lyder det også, at Elops kontrakt og bonus ikke er væsentlig forskellig fra Ollilas, da han gik af som topchef. Det skriver dr.dk.

Dette mener, det finske dagblad Helsingin Sanomat, dog ikke forholder sig sådan. Havde salget af Nokia ikke fundet sted, så ville Elops fratrædelsesbonus lyde på 18 måneder løn, hvilket svarer til 4,2 millioner Euro – nu får han en aktiebelønning på 14,6 millioner Euro.

Stephen Elops kontakt indeholdt en passus om, at han var berettiget til en stor aktiebonus, hvis virksomheden skiftede hænder, samt hvis aktierne faldt drastisk og steg efterfølgende – begge dele skete under hans ledelse. Alle disse oplysninger har igen sat gang i spekulationerne om Elop ville Nokia det bedste – eller Microsofts køb af Nokia var nøje planlagt.

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her


Kommentar

Allan 27-09-2013 08:05:12

Håber at der bliver nedsat en kommission i Finland der skal undersøge hele forløbet med Elop.
Viser det sig vitterligt at det fra starten har været planlagt at køre Nokia's aktieværdi lagt nok ned til et opkøbt, burde Nokia afvise et salg og i stedet kræve en betydelig erstatning, og løsrive sig fuldstændig fra MS, og gøre et nyt forsøg med eks. Android.

0 0
Schwartz 26-09-2013 14:16:20

At han er en kandidat til den internationale trojaner pris hvis der fandtes sådan en ;-)

0 0
Schwartz 26-09-2013 14:15:10

Folk vil åbenbart bondefanges :-)

0 0
Rene 26-09-2013 09:53:28

Selvføldig var det da planlagt og Nokia er da til grin.

0 0
Sebastian H. 26-09-2013 07:27:53

42 millioner er sgu heller ikke for lidt...

0 0
DX 25-09-2013 15:39:32

+Dusøren fra Microsoft, når han tiltræder som CEO for - Microsoft ! Ha Ha, "Gøgen" er klækket, misionen udført, og ringen sluttes som CEO for Microsoft. ( Helt ærligt - den var ikke svær at gennemskue / forudsige, da Stephen Elop blev CEO for Nokia. )

0 0
25-09-2013 21:04:26

Og den lader vi så på skærmen et øjeblik....

0 0

Om brug af cookies