Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Optjen fordele og tilbud fra 7-Eleven og MENY i MobilePay

Optjen fordele og tilbud fra 7-Eleven og MENY i MobilePay

Med MobilePay kan du nu samle alle dine loyalitetsprogrammer fra danske virksomheder, så du får fordele og personlige tilbud, når du betaler med MobilePay.

Foto: Danskebank.dk

Danske Bank gør det meget nemmere at holde styr på alle de forskellige fordelsprogrammer og loyalitetsklubber, du kan være medlem af i mange af landets butikker og virksomheder.

Det foregår alt sammen i MobilePay til iOS, Android eller Windows Phone 8/10 Mobile, så du slipper for at skulle hive alle dine forskellige plastikkort frem fra pungen hver gang du skal betale.

Med den opdaterede MobilePay-app skal du blot betale med MobilePay helt som du plejer enten via NFC, Bluetooth eller QR-kode, hvor fordelene helt automatisk benyttes, såfremt du har tilføjet dit medlemskab i appen inden.

Læs også: Nu kan du betale dine regninger med MobilePay

På nuværende tidspunkt er det 7-Eleven med 187 butikker og MENY med 118 af slagsen, der er med i samarbejdet om at samle disse loyalitetsprogrammer i én og samme app - to kæder, som i forvejen lader dig betale med MobilePay.

”Vi er glade for at kunne være de første i dagligvarebranchen, som knytter vores eget loyalitetsprogram til MobilePays tre millioner brugere. Er en kunde medlem af vores fordelsprogram MENYKORTET, vil de automatisk få de personlige tilbud, som de har aktiveret i MENY app’en. Det gælder, uanset om de betaler med Dankort eller MobilePay,” siger Marketing- og Online-direktør i MENY, Christian Higraff.

Med MobilePay slipper du for at finde plastikkort frem for at benytte dig af fordelsprogrammer.
Med MobilePay slipper du for at finde plastikkort frem for at benytte dig af fordelsprogrammer.
Foto: Danskebank.dk

Sådan tilføjer du 7-Eleven og MENY i MobilePay

Hvis du i forvejen har medlemskab hos 7-Eleven og MENY via deres respektive app til Android og iOS, skal du blot angive dit medlem-ID i MobilePay. Det gør du ved at logge ind, åbne venstre sidemenu, vælge ’Kort’ og ’Medlemsskaber’.

Læs også: Coop laver egen konkurrent til MobilePay og Swipp

Dit medlem-ID fra MENY skal du finde inde i MENY--appen i ’Min profil’, hvor du kan forbinde til MobilePay, sådan at det unikke ID automatisk indsættes i tekstfeltet. Du tilføjer dit 7-Eleven-medlemskab ved blot at skrive dit telefonnummer som dit medlem-ID.

Danske Bank melder også allerede ud nu, at det senere i 2016 bliver endnu nemmere at tilføje loyalitetsprogrammer i MobilePay end det er i dag, og flere samarbejdspartnere vil givetvis også komme til.

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies