Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Originalt LG-cover afslører: Ny LG G5 SE på vej

Originalt LG-cover afslører: Ny LG G5 SE på vej

LG G5 ser ikke ud til at være LGs eneste topmodel dette forår. En model med navnet G5 SE er på vej, afslører indpakningen på et originalt LG-cover.

Foto: Mobilefun.co.uk

Da Apple lancerede iPhone SE for tre uger siden, var der i første omgang ingen, der vidste, hvad de to bogstaver, SE, stod for. De viste sig at betyde Special Edition. Om LG også laver en model af den nye LG G5 med ordlyden "Special Edition", vides ikke.

Alt peger dog på, at LG gør Apple kunsten efter og bruger de samme to bogstaver ”SE” til en ny variant af LG G5. For en uge siden dukkede første spor op af en LG G5SE, efter LG havde registreret ”G5SE” som et varemærke i hjemlandet Sydkorea.

Læs også: LG G5: Sådan lyder de første anmeldelser

Nu er et lidt mere håndgribeligt bevis dukket op, der viser, at der rent faktisk er en ny G5SE-modelpå vej. Hjemmesiden MobileFun har nemlig fået fingrene i et af de nye originale Quick Covers til LG G5. Her viser indpakningen, at coveret ikke kun passer til G5, men også G5SE.

Det fortæller to ting: For det første er der en ny G5SE på vej på et endnu ukendt tidspunkt, og for det andet vil denne G5SE have fuldstændig samme dimensioner som den almindelige G5. Det bliver altså ikke med samme taktik som Apple, der genbruger designet fra en tidligere model og/eller skruer ned for skærmstørrelsen.

Læs også: LG G5 i butikkerne den 15. april - her er den danske pris

Det vides endnu ikke på hvilke områder LG G5SE vil adskille sig fra den normale variant. Der spekuleres i, om det bliver en mere prisvenlig tro kopi af G5, der i stedet udføres i plastik – noget som LG også har måtte høre for, at denne knap 5.000 dyre G5 føles som.

Hvad tror du LG G5SE bliver for en smartphone? Giv gerne dit bit i en kommentar herunder.


LG G5 H850 - billigste pris fra 820kr.
Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies