Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   OUYA Android spille-konsol er officiel - mød den her

OUYA Android spille-konsol er officiel - mød den her

Tidligere var det rygter, nu er det bekræftet - OUYA Android spillekonsol skal kæmpe mod Playstation og Xbox.

Tidligere var det rygter, nu er det bekræftet - OUYA Android spillekonsol skal kæmpe mod Playstation og Xbox.

Det er kun få dage siden at vi skrev om den nye Android spillekonsol, udviklet af flere kendte personer inden for teknologi verdenen.

Men nu er det blevet officielt, og boksen hedder OUYA.

Enheden er ikke specielt stor men indeholder alligevel en Nvidia Tegra 3 quad-core processor, 8 GB intern lager samt Android 4.0 Ice Cream Sandwich.

Desuden er den udstyret med Wi-Fi og Bluetooth forbindelser, og styres af en kontroller der minder om en Playstation joystick. Kontrolleren er trådløs via radiofrekvenser.

Derudover er der også en SD-kort port, samt en USB 2.0 indgang til rådighed, og det er dermed muligt at udvide den interne lager størrelse.

Spillene der skal kunne spilles på enheden, er de samme som du finder i Google Play i dag, såsom ShadowGun, Samurai Vengeance, Angry Birds og mange andre spil.

Billig og let

Brugerfladen bliver meget overskuelig, let og gennemført at bruge, og minder på flere områder om en strippet version af en Xbox 360.

Spillene vil ligge som et slags coverflow på hovedskærmen.

Prisen på enheden samt spillene bliver det største konkurrencepunkt over for de andre konsolproducenter. OUYA kommer til at have en markedspris på 99 dollars, svarende til cirka 620 kroner, før afgifter og moms herhjemme.

Spillene skal som udgangspunkt være gratis at hente, men in-app køb skal være der hvor udviklerne og OUYA tjener deres penge. Her tager OUYA 30 procent af købsprisen, mens udvikleren får de resterende 70 procent.

Engadget.com har haft et langt interview med udviklerne, hvor du kan læse mere om detaljerne ved OUYA, og hele konceptet.

Læs også:

- OUYA spillekonsol indsamler over 10 millioner på under 12 timer

- Video: Se meget mere om den nye OUYA Android spillekonsol

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her


Kommentar

tln 12-07-2012 09:40:00

Pga prisen og prisen på spil kan dette godt gå hen og blive en gamechanger. F.x. vil MS og Sony formentlig blive tvunget til at lave in-app-payment for at holde prisen nede så man ikke skal give 30kr for GTA på OUYA og 300kr for Xbox/ps3...

Dog ser jeg nogle store problemer da det primært er meget simple spil der er til Android, så jeg ser OUYA som en konkurrent til Wii, mere end til Xbox/ps3. Derudover så ser de avancerede spil (gta+max payne) nogenlunde ud på en tablet, men hvad så når den kommer op på stuealterets 50"? Det kan da umuligt være kønt...

Om ikke andet så bliver det interessant at se hvad den kan gøre ved konsol-markedet! Dog vil gamere med bare mininmal kvalitetsfornemmelse formentlig stadig vælge Xbox/ps3 pga de bedre/flottere spil/manglende onlinemuligheder etc.

0 0
Frederik 11-07-2012 09:10:34

Umiddelbart synes jeg at den ser ret nørdet ud, ligesom alt andet der har med Google at gøre.. holder mig til min PS3 :-)

0 0
Søren Resbo 10-07-2012 20:37:45

den kan forudbestilles på kickstarter (http://www.kickstarter.com/projects/ouya/ouya-a-new-kind-of-video-game-console) for $99 plus $20 i fragt uden for US.. ca. 1060,- i danske kroner når postdanmark og skattefar har kigget i pakken.. Stadig en fin pris efter min mening.

0 0
Dan 10-07-2012 23:36:36

Er ikke meget for at forudbetale
er lidt bange for at det bliver en Lumigon :/

0 0
Rena 10-07-2012 19:27:58

Nu det jo ikke nok at, konsol er billige, hvis der ingen spil til den (Problem som 360 har)

0 0
Dan 10-07-2012 20:52:01

Plus du lidt uofficielt kan køre playstation 1, nintendo, super nintendo, sega megadrive, mame (arcade spil) og amiga på den også.

0 0
Anders 10-07-2012 23:34:05

Halo, forza, gears of war?

0 0
Søren Resbo 10-07-2012 20:47:44

Hvad er det da for noget vrøvl..?!

For det første er der masser af android spil tilgængelig allerede. For det andet har xbox 360 næst flest titler efter nintendo wii (ps3 kommer ind sidst, men har vist nok flest eksklusive titler (sidst jeg checkede ihvertfald))..

0 0
Rena 10-07-2012 21:01:25

Måske har 360 mange titler, men ikke mange gode exclusive

0 0
Søren Resbo 10-07-2012 21:07:15

what? .. hvad har det med noget at gøre?! ...

0 0
Søren Resbo 10-07-2012 21:08:35

det er da vist nok desuden en smagssag hvilke spil som er bedst. eksklusive eller ej...

0 0
labodilsen 10-07-2012 16:55:36

hvordan skal man spille alle de spil til android som bruger touchskærmen?.. hvis de har en god løsning på dette, kan det nemt blive et hit.

0 0
Dan 10-07-2012 17:41:31

mange af spillene virker fint med hardwareknapper som på feks. på Xperia play telefonen.

selv alle emulatorne virker med hardwareknapperne som er eneste årsag til, at jeg har Xperia play som nummer 2 telefon :)

Så dens plads ryger hvis denne her konsol ser dagens lys, hvilket jeg tvivler lidt på

0 0
Dan 10-07-2012 16:46:45

Den kunne gå hen og blive ret interessant
specielt med google play som leveringskanal.

dvs. nem tilgang til små og billige spil og måske enda mulighed for at lave et billigt mediecenter hvis feks. XBMC kom til den.

samt emulator som jeg feks. nyder meget af på min xperia play som jeg kører nintendo, sega, amiga samt arcade spil fra 80-90erne :)

0 0

Om brug af cookies