Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Over 80 millioner solgte iPhones i 2012

Over 80 millioner solgte iPhones i 2012

Ny undersøgelse spår salg på over 80 millioner iPhones i 2012, bliver dette en realitet, får Apple en markant stigning i forhold til deres nuværende salg.

En ny undersøgelse fortaget af analysefirmaet Bernstein, spår en kæmpe stigning i salget af iPhones de kommende år.

Allerede i 2011 spår Bernstein Apple til at sælge omkring 50 millioner telefoner. Den største faktor for iPhones enorme vækst, vil ifølge analysefirmaet, være at Apple's eksklusiv-aftale med AT&T udløber i 2011.

Får undersøgelsen ret vil Apple i 2012 sælge over 82 millioner iPhones, hvilket vil være nok til at have cirka 20 procent af hele smart-phone markedet. Samtidig spår Bernstein, at Apple stadigvæk vil bevare forspringet med applikationer og lignende frem til 2012.

Apple solgte i 2008 omkring 14 millioner iPhones, og forventer at runde 30 millioner solgte telefoner i år. Så de næste tre år, skal altså betyde en stigning på næsten 200 procent.

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies