Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Overblik: Alt om de nye iPhones - iPhone 5S og iPhone 5C

Overblik: Alt om de nye iPhones - iPhone 5S og iPhone 5C

Apple har tidligere denne uge præsenteret to nye iPhones, vi har samlet et overblik over dem her.

Apple iPhone 5S (Foto: Apple)
Apple iPhone 5S (Foto: Apple)

Apple præsenterede tirsdag aften, dansk tid, to nye iPhones, hvilket også rygtebørsen havde forudset. Det blev til ”billig-modellen” iPhone 5C, som fås i fem forskellige farver. iPhone 5C er en iPhone 5, som nu pakkes ind i plastik.

 - iPhone 5C er nu en realitet

Den nye ”topmodel” fra Apple fik navnet iPhone 5S og er en opgradering af den nuværende iPhone 5. Den kommer i farverne gold, silver og space gray. Designet er ligesom iPhone 5 og en af de mest innovative ting i iPhone 5S er, at den kommer med en fingeraftrykslæser, som blandt andet skal være med til at øge sikkerheden – både når det kommer til tyveri af telefonen, samt køb af musik, applikationer m.m. i iTunes Store.

 - iPhone 5S er præsenteret – her er den

Foruden fingeraftrykslæser, så er der også lidt ændringer i kameraet på iPhone 5S.

Præsentationen af de to nye iPhones blev ikke livestreamet, som mange ellers havde forventet de ville gøre, da Apple har sendt deres seneste events live. Topchefen Tim Cook senere ud, at grunden til eventen ikke var blevet sendt live var fordi den blev afholdt i Town Hall i Cupertino, som er et lille sted.

 - Derfor blev iPhone 5S-eventen ikke livestreamet

Den cirka 90 minutter lange præsentation er dog tilgængelig nu og kan ses på Apples hjemmeside.

 - iPhone 5S og iPhone 5C – se præsentationen af de nye iPhones

”Billig-iPhonen” iPhone 5C er ikke så billig, som man forventede den ville blive og der har været mange skriverier omkring dette. Det var forventet, at iPhone 5C skulle være en billig-model til emerging markets.

 - iPhone 5C ikke så billig som forventet

De TDC-kunder, som har iPhone 5 kan ikke benytte 4G da telefonen ikke understøtter de frekvenser, som TDC benytter til 4G. Men med iPhone 5C og 5S skulle både 2600 MHz og 800 MHz være understøttet, hvilket altså gør TDC-kunder får 4G med de nye iPhones.

Apple har endnu ikke meldt de danske priser eller dato for lancering ud, men det forventes at den rammer de danske butikker den 18. oktober og priserne vil ligge omkring 3.699 kroner for iPhone 5C 16 GB, mens iPhone 5S i 16 GB formentlig vil blive prissat til cirka 5.300 kroner uden abonnement.

 - iPhone 5S og 5C – et bud på de danske datoer og priser

Efter præsentationen har skuffelsen over produkterne vist sig både hos mobileksperter og aktiebørsen, hvor kursen faldt. Også mobilekspert John G. blev skuffet, selvom han dog ikke er i tvivl om det nok skal blive en succes for Apple. Han mener blandt andet også, at Apple sælger ud af deres mærkevare fordi de nu kommer med en ”billig-model”, selvom den ikke er så billig endda.

 - John G.: iPhone 5S og 5C – Apple sælger ud af kerneværdierne

Hvornår de officielle danske datoer og priser kommer fra Apple af er endnu uvist.

 
Læs også:
 - iPhone 5S i tre farver
 - iPhone 5S – se den officielle video
 - iPhone 5C – se den officielle video
 - Apple iOS 7 Gold Master frigivet
 - iPhone 5S og iPhone 5C – se alle billederne

Apple iPhone 5S (Foto: Apple)
Apple iPhone 5S (Foto: Apple)
Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her


Kommentar

Bjørn banemann 13-09-2013 18:48:04

Ved vi noget om hvorvidt det er lykkedes for æblerne at finde en løsning på problemet med at fotos ikke fylder hele den "store" nye skærm vi var så heldige at købe sidste år ??

0 0

Om brug af cookies