Overblik: Læs alt om Samsung Galaxy S III

Under megen medie-overvågenhed præsenterede Samsung i går deres nyeste topmodel Galaxy S III – læs ALT om den her.

Overblik: Læs alt om Samsung Galaxy S III

Rygterne har svirret i de sidste mange måneder, og Samsung besluttede så der skulle være en special-event for den nye topmodel. Helt tilbage i maj måned sidste år startede rygterne, og først forlød det, at Samsung ville præsenterer efterfølgeren til Galaxy S II på årets Mobile World Congress.

Men set i bakspejlet, så er der ingen tvivl om, at Samsung prioriterede rigtigt ved, at give den et arrangement og en aften helt for sig selv.

Præsentationen bød på en række tilbehør, nye smarte features – foruden den meget ventede præsentation af Samsung Galaxy S III.

Samsung Galaxy S III i hvid

Alt om Samsung Galaxy S III

Galaxy S III er efterfølgeren til kæmpe-succesen Galaxy S II, som blandt andet af jer læsere på Mobilsiden.dk, blev valgt til årets mobil 2011.

Hvor adskiller S III sig fra SII – vi har lavet en opgørelse, så du kan sammenligne specifikationerne her, men vi kan nævne den har fået en større skærm, bedre opløsning, NFC, et større batteri, Android 4.0 – og så har den taget omkring 17 gram på. Den kommer også med 16, 32 og 64 GB intern hukommelse, dog vil det kun være 16 GB versionen der kommer til Danmark, i hvert fald i første omgang.

Samtidig har chefredaktør på Mobilsiden.dk, John G. Pedersen, udtalt at designet endelig er blevet taget seriøst med Galaxy S III. Du kan her se en kort gennemgang af telefonen, samt de allerførste indtryk af den.

Det er ikke på specifikationerne, at Samsung har givet den gas – men derimod på software-delen. Samsung har gjort hvad de kan for at give brugerne den allerstørste oplevelse med denne nye smartphone. Du kan læse alt om den nye Samsung Galaxy S III her. Samt se specifikationerne her.

Sammen med Galaxy S III får man også en eksklusiv version af den populære iPhone-applikation Flipboard, som er integreret i telefonen, og der går noget tid inden den vil være tilgængelig i Google Play.

Ny salgskanal

Med Galaxy S III har Samsung også valgt, at benytte en ny salgskanal – nu er det ikke længere nok med teleselskaber, uafhængige forhandlere – med den nyeste Galaxy topmodel skal der også specielle Mobile Pin steder til.

Mobile Pin stederne vil poppe-up forskellige steder blandt andet i London i forbindelse med de olympiske lege. Om vi kommer til at se Mobile Pin steder i Danmark, er endnu uvist – men en ting er sikkert og det er alle de danske teleselskaber tager Samsung Galaxy S III i sortiment.

Teleselskaberne har også været hurtigt ude, og 3 meddelte allerede kort efter lanceringen, at det på 3.dk er muligt at forudbestille Galaxy S III.

Software spækket med muligheder

Foruden Galaxy S III kommer med Android 4.0 (Ice Cream Sandwich), så har Samsung også på alle andre tænkelige og utænkelige måder opdateret softwaren.

Med i Galaxy S III er en række nye delingsfunktioner, du kan benytte All Share, All Share Cast, S-Beam, Buddy Photo Share, Social Tag og så kan du selvfølgelig også dele, som du har været vant til via SMS, MMS, mail, Facebook osv.

Du kan læse nærmere om den Siri-lignende funktion, Samsung har fundet plads til i Galaxy S III her.

Samsung Galaxy S III

Galaxy S III snart klar til salg

Du behøver ikke frygte, at du skal vente længe før den nye topmodel fra Samsung kan købes i butikkerne. Europæerne bliver nogle af de første, som kan få fingrene i den ny Galaxy S III-model.

Og det kan de allerede senere på måneden, telefonen sættes nemlig til salg på det europæiske marked allerede den 29. maj – derefter vil flere lande følge verden over. Amerikanerne får telefonen på markedet i juni måned.

Galaxy S III kommer på markedet til en vejledende udsalgt pris på omkring 5.000 danske kroner.

Du kan læse sammenligningen mellem HTC One X, som netop nu er topmodellen fra HTC, og den nye Galaxy S III her.

Har du ikke fået nok omkring Samsung – og den nye Galaxy S III, så kan du læse alle Samsung nyheder på Samsungsiden.dk. Indfriede Samsung forventningerne eller skuffede de? Deltag i afstemningen her.

Seenste nyt om emnet

Redaktionen har fulgt udviklingen og her er fortsættelsen på historien. mobilsiden fulgte op på historien. 2/5/2012 bragte vi en nyhedsartikel med fokus på Samsung Galaxy S III – er det den her?Klik her for fortsættelsen.. Få også seneste nyt om emnet her.