Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Overblik: Søndag på Mobile World Congress

Overblik: Søndag på Mobile World Congress

Selvom MWC først officielt åbner mandag, bød dagen alligevel på spændende nyheder fra både Samsung og Huawei.

Søndag er pre-MWC, for selvom verdens største messe for mobiler officielt først åbner mandag, så har flere af de store selskaber tyvstartet og lavet pre-events med afsløring af spændende nyheder.

Samsung lagde hårdt ud med to nyheder: En ny 8 tommer tablet og en Android netværksdisk.

Galaxy Note 8.0 er en ny tablet fra Samsung, der skal tage kampen op med Apples iPad Mini. Galaxy Note 8.0 er en 8 tommer tablet med 4G og S-pen til betjening af enheden.

Læs mere: Samsung Galaxy Note 8.0 – ny Android tablet klar

Samsung viste også deres nye HomeSync Box, der er et mediecenter med en hukommelse på 1T. Systemet kan kobles sammen med alle hjemmets Android-enheder og medieindhold kan streames og dels mellem enhederne.

Læs mere: Samsung HomeSync – 1 TB harddisk til indhold

Acer bød også på en lille nyhed, en 8 tommer prisbillig tablet, Acer Iconia B1 med 16GB hukommelse.

Nyheden var ikke så stor, da Acer ved CES i Las Vegas præsenterede en identisk enhed blot med 8GB.

Læs mere: Acer lancerer prisbillig tablet på MWC

Den vel nok største nyhed kom fra kinesiske Huawei. CEO Richard Yu var på scenen og fremviste stolt, hvad Huawei kalder verdens hurtigste smartphone, Ascend P2 med 4G/LTE og downloadhastigheder på op til 150 Mbps.

Ascend P2 har desuden 4,7 tommer skærm, 13 megapixel Full-HD kamera og 1,5 GHz dual-core processor.

Læse mere: Huawei Ascend P2 – verdens hurtigste smartphone

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies