Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Overdreven tyverisikring af mobiler

Overdreven tyverisikring af mobiler

Det er træls, når mobilen bliver stjålet. Men det nyeste i tyverisikring af mobiltelefoner fra Japan, må siges at være total overkill.

Vil du tale i den nye telefon fra NTT Docomo, skal du tage mellem 3 og 10 billeder af dig selv, med mobilens kamera.

Efterfølgende vil mobilen ved hvert opkald, skanne dit ansigt for at tjekke, om det nu også er dig der bruger telefonen. Det skriver Gear Online.

Hvis ansigtsprofilen ikke matcher bliver alle funktionerne blokeret. Det er heller ikke nok at holde et foto op foran mobilen, da den f.eks. tjekker om øjenlågene bevæger sig.

For nu at være helt sikker, så kan telefonen kun anvendes, hvis et medfølgende chipkort befinder sig inden for en kort radius. Bliver afstanden mellem chippen og mobilen for stor, blokeres den. (Læs mere om denne sikring her...

Hvis det utænkelige sker, at mobilen forsvinder, kan tyven følges på Internettet, da telefonen har indbygget GPS.

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies