Overpris for telefonisk henvendelse hos Ryanair

Helt op imod 15 kroner i minuttet koster det, hvis du skal have telefonisk service hos Ryanair. Og desuden skal du tale engelsk.

Overpris for telefonisk henvendelse hos Ryanair

Ryanairs flybilletter er måske billige, men til gengæld lader det også til at være noget bøvlet at skabe kontakt til dem, hvis man efterfølgende har noget at klage over.

  Ønsker man at ringe til Ryanair som dansk kunde, støder man ind i det første problem. For at finde et telefonnummer skal man vælge hvilket land man ringer fra, men Danmark er ganske enkelt ikke på listen.

Man kan forsøge at vælge et af vores nabolande Norge eller Sverige, men det går hurtigt op for en at det kan blive en bekostelig affære.

  Opkaldte koster cirka 4 kroner i minuttet, og ønsker du at springe køen over, beløber det sig til cirka 15 kroner i minuttet. I begge tilfælde skal du desuden kunne snakke engelsk for at blive serviceret.

Ingen mail adresse

For nogle dage siden kunne du læse om, at Telia brød loven idet de ikke havde email adresse, som kunden kan kontakte.
Heller ikke Ryanair kan man kontakte via elektronisk post, i stedet for opfordres kunderne til, at sende et almindeligt brev eller en fax til et ud af tre kontorer i Dublin.

  Sidst men ikke mindst instrueres kunderne i, at de helst ikke må rykke for svar, idet det kan forsinke processen yderligere.