Ovi Marked runder 5 mill. downloads om dagen

Nokia har netop offentliggjort de seneste tal for applikationsbutikken Ovi Marked, som nu viser der hver dag downloades mere end 5 millioner applikationer.

Ovi Marked runder 5 mill. downloads om dagen

Ovi Marked har haft gevaldigt vokseværk det seneste år, og udvalget af applikationer har vokset sig næsten otte gange større. Der er nu mere end 40.000 applikationer at vælge i mellem.

Og der kommer hele tiden flere til, netop nu tilføjes der mere end 1.000 nye applikationer om ugen.

Danske udviklere har også stor succes i Ovi Marked, hvor både Syntonetic og Gadda-Headz downloades i stor stil.

Moodagent af Syntonetic har rundet flere end 4 millioner downloads, og Gadda-Headz’s mobile multi-player-spil nærmer sig snart halvanden million downloads.

De nyeste Symbian enheder, som Nokia N8, Nokia C6-01, Nokia C7 og Nokia E7, står for cirka 15 procent af det daglige download.