Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Parkeringsapp EasyPark boomer

Parkeringsapp EasyPark boomer

Parkeringsapp’en Easypark gør det nemmere at betale for parkeringen. På sigt vil den også guide til den nærmeste P-Plads.

Foto: EasyPark

Mobilen er på vej til at blive danskernes favoritværktøj til at betale for parkeringspladsen. Herhjemme oplever danmarks største udbyder af parkeringsbetaling via mobil, EasyPark, en vækst på 71 procent igennem kalenderåret 2016. Det oplyder selskabet i en pressemeddelelse.

Bag væksten er en satsning på selve platformen, hvor brugerne eksempelvis kan forlænge parkeringstiden på afstand og en stærk geografisk dækning:

”Vi ved, at danskerne vælger vores app til at betale for parkering, fordi de kan spare tid og opleve større fleksibilitet i deres travle hverdag. Der er mere end nogensinde behov for at kunne købe sig til ekstra tid - og det er netop dét behov, vi rammer med vores løsning,” fortæller Lasse Barsholm, landechef for EasyPark i Danmark.

Se også: Slut med P-billetter - brug mobilen i stedet

Snedig feature på vej

Udover at lette betalingen, vil EasyPark-appen på sigt gøre det lettere at finde en parkeringspladsen i byen. Til efteråret vil app’en få en såkaldt ’find and pay’ funktion, hvor app’en vil guide dig til den nærmeste ledige parkeringsplads.

”Når denne teknologi bliver tilgængelig, løser vi et problem for alle, der opholder sig i byen – uanset om de har bil eller ej. I storbyer skyldes op mod 30 % af trafikken bilister, der søger efter ledige parkeringspladser. Når det bliver muligt at guide bilister til ledige p-pladser, vil de personligt vinde tid, og det vil reducere trængsel og forurening for alle, som bor og opholder sig i byen,” siger Lasse Barsholm.

Teknologien bag ’find and pay’ er produktet at et samarbejde med forskerparken Scion DTU, en del af Danmarks Tekniske Universitet.

I dag kan EasyPark benyttes i små 500 byer og mere end 7.000 parkeringsområder fordelt på de 10 lande Sverige, Norge, Danmark, Finland, Tyskland, Østrig, Italien, Spanien, Frankrig og Australien.

Læs også: Ny Politi-app på vej

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies