Parrot præsenterer nyt legetøj til smartphone-folket

Er du på udkig efter decideret legetøj til din smartphone, så vil du uden tvivl være interesseret i det nye fra Parrot.

Parrot præsenterer nyt legetøj til smartphone-folket

Til at starte med var de flyvende droner, der kunne styres ved hjælp af en smartphone, ikke andet end ren og skær legetøj. Det er ikke længere tilfældet, da flere logistik-giganter tester dem til transport. 

Logistik-gigant vil også flyve med droner

Firmaet Parrot, der også er skaberen bag den populære AR.Drone, er nu tilbage på CES med underholdning til både land og luft. Det skriver TheVerge


Minidrone 
Deres nye Minidrone, er som navnet antyder, en lille smart drone, der kan lægge i din håndflade. Det er der som sådan ikke noget nyt i, men Parrot har brugt oceaner at tid på, at få den lille flyver til at være stabil, selv på egen hånd. 

Hvor AR.Drone havde en ramme som beskyttelse, har Minidrone istedet 2 store hjul. De bidrager også til yderligere funktionalitet. Du kan nemlig bruge dem som reelle hjul, så Minidrone kan køre på gulvet eller under loftet. 

Minidrone flyver ved hjælp af et accelerometer, ultralydssensor, gyroskop, og nedadvendende kamera. I modsætning til AR.Drone, er der ingen brugbare kamera om bord, og ingen video udgang. På kommunikationssiden bruger Minidrone Bluetooth 4.0, og selskabet siger, at den har en maximal rækkevidde udendørs på knap 50 meter. 

Batteriet leverer sjov og ballade i 6-7 minutter, så der er altså ikke tale om nogen heldagsforestilling. 

Jumping Sumo
Det andet legetøj er på ingen måde en drone. Den kan i hvert fald ikke holde sig selv flyvende særlig længe ad gangen. Her er der nærmere tale om en elektrisk kørestol i gulvhøjde. Hjulene styres individuelt, og den kan defor vende på en tallerken. Du kan desuden følge udsigten fra det indbyggede QVGA kamera. Det ser helt overbevisende ud. 

Der er desuden en grund til, at den hedder “Jumping Sumo” for i app’en, der styrer enheden, findes der en knap, som kan få dyret til at springe godt 90 cm op i luften. Jumping Sumo benytter et accelerometer og gyroskop og det siges, at den hurtige Sumo-vogn har samme rækkevidde som Minidrone, men dog ca. 20 minutters batteritid. 

Der mangler stadig finpudsning af de tilhørende apps, før begge er klar til salg, men Parrot siger, at det vil ske en gang i løbet af året. Prisen er desuden ikke udmeldt. 

Kilde: TheVerge