Pas på datafælde med Plenti-abonnement

Du risikerer at sprænge dataloftet med abonnement hos det nystartede teleselskab Plenti - selvom de tilbyder fri data på mobilen.

Pas på datafælde med Plenti-abonnement

Masser af underholdning med fri tale, fri SMS og fri data. Det er løftet hos det nystartede teleselskab Plenti der i går debuterede med en stærk og varieret mobilpakke der inkluderer dusinvis af underholdningstilbud.

Læs også: Plenti – nyt teleselskab sælger underholdning frem for data

Læser du det med småt og dykker ned i abonnementets vilkår vil du dog bemærke, at den fri data ikke er så fri som overskriften antyder.

Slutter du bærbaren eller tabletten til mobilen hotspot-netværk er vil Plenti der sætte et loft for hvor meget du må forbruge: max. 5 GB per måned.

Dermed er Plenti det første danske teleselskab der går ind og skelner mellem datatrafik fra mobilen og såkaldt tethering, hvor andre enheder sluttes til mobilens dataforbindelse.

I udlandet er denne praksis ikke ny, hvor blandt andre flere amerikanske og britiske teleforbrugere kun kan bruge tethering i begrænset omfang eller som et tilkøb.

Apps kan skabe problemer

I udlandet er begrænsningen sat til for at undgå misbrug af netværket, men det skaber samtidig problemer for visse kunder, der oplever at visse apps som bl.a. alternative web-browsere kan sluge af den begrænsede tethering-datatrafik.

Se også: Dette kabel redder din smartphones data

Plenti-kunder kan derfor risikere, at få deres abonnement spærret for datatrafik, til trods for at mobilens hotspot-funktion slet ikke er benyttet.

Skulle du støde på et uventet dataloft, vil der dog være hjælp at få. Plenti tekniske afdeling oplyser til mobilsiden.dk, at man skal søge kontakt til Plentis kundeservice som vil finde en løsning.