Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Pas på med selv-opdatering af din Nokia

Pas på med selv-opdatering af din Nokia

Hvis du vil selv vil opdatere din Nokia-telefon, via Nokias opdateringsservice, så pas på. Du kan miste både dansk sprog og danske menuer.

<b>FAKTA</b>: En parallelimporteret telefon er kommet over grænsen fra lande hvor engrosprisen typisk er lavere end i Danmark. Det betyder at en sådan telefon kan sælges billigere til slutkunden. Parallelimport er ikke ulovlig. Parallelimporterede produkter er omfattet af den garanti/reklamationsret som forhandlerne yder.
FAKTA: En parallelimporteret telefon er kommet over grænsen fra lande hvor engrosprisen typisk er lavere end i Danmark. Det betyder at en sådan telefon kan sælges billigere til slutkunden. Parallelimport er ikke ulovlig. Parallelimporterede produkter er omfattet af den garanti/reklamationsret som forhandlerne yder.

Nokia har en service, hvor du selv kan opdatere system-softwaren i din mobiltelefon. Funktionen virker på en række populære modeller og sker via Nokias engelske hjemmeside.

Du skal være meget opmærksom på, at både danske menuer og dansk ordbog kan forsvinde efter opdateringen.

Problemet opstår typisk med de såkaldte parallelimporterede mobiltelefoner. Disse telefoner har en anden lande/områdekode end telefoner der ikke er parallelimporterede. Nokias opdateringsservice tjekker automatisk koden, og programmerer herefter telefonen med den systemsoftware der oprindelig var tiltænkt produktet. Det er i denne proces at de danske menuer ryger sig en tur.

Er skaden sket, skal du besøge et serviceværksted, og bede dem indlæse en dansk systemsoftware. Hvis mobilen er indenfor garantiperioden er opdateringen gratis.

...og væk var sproget!

Her på Mobilsiden.dk har vi i flere omgange skrevet om Nokias opdateringsmulighed. Nokia har til vores tidligere artikler oplyst, at opdateringen var sikker med hensyn til sproget i menuer og ordbog. Desværre kan vi efter henvendelser fra en række læsere konstatere, at oplysningerne ikke har været korrekte.

En læser beretter i telefonen, overfor Mobilsiden.dk, hvordan han med megen nervøsitet havde besluttet selv at opdatere sin Nokia N80. Opdateringen gik fint, men bagefter var både den danske ordbog og de danske menuer pist væk. Han var naturligt nok meget uforstående, da vi jo netop havde citeret Nokia for at dette ikke ville ske.

Vi har forelagt Nokia problemstillingen og svaret fra deres tekniske afdeling er, at lande/områdekode tjekkes af systemet. Har du købt en telefon som oprindelig havde f.eks. franske menuer, der før salget til dig er opdateret med danske, vil denne telefon efter opdateringen blive fransk igen.

Gode råd!

Det kan være yderst vanskelig at afgøre, om du har en telefon der er parallelimporteret, og altså dermed en telefon der risikerer at miste sin danske tale.

Et sted og starte, er at tjekke den manual du fik med ved købet. Har du en original manual hvor det danske sprog indgår, kan du næsten være sikker på, at telefonen er til det danske salgsområde. Er manualen kun på tysk eller fransk, er der grund til at være på vagt.

Når du køber en telefon er det klogt at kontakte forhandleren og understrege, at du ønsker et produkt der IKKE er parallelimporteret. Husk at tjekke f.eks. manualen når du har telefonen i hånden, er den ikke på dansk, så benyt din returret.

Da parallelimporterede produkter, for forhandlerne har en lavere indkøbspris, kan de sælges billigt til dig som kunde. Produkter som ikke er parallelimporterede kan derfor have en dyrere udsalgspris.

> Læs mere om hvordan du opdaterer din Nokia, klik her

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her


Kommentar

13-08-2008 18:01:55

Hej Mobilsiden.dk

Jeg har har netop opdateret min telefon og skaden er sket. Det danske sprog på min telefon er forsvundet fordi min telefon er parallelimporteret. Min telefon blev købt i januar hos mobilon. Jeg besøgte butikken for at få dansk sprog på telefonen igen, men nu er butikken erstattet af en ny telebutik, som ikke vil hjælpe.

I skriver at et serviceværksted kan gøre det inden for garantiperioden, hvor har I den oplysning fra? Jeg har været forbi et nokia serviceværksted og de vil ikke gøre det gratis.

Venlig hilsen
Sune

0 0

Om brug af cookies