Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Pas på mobilen i sommervarmen

Pas på mobilen i sommervarmen

Sommer er sol, vand og strand. Men det er også lig med saltholdig strandluft, svedigt tøj og varme biler, som kan betyde mobilens død, hvis man ikke passer på.

Sommer er sol, vand og strand. Men det er også lig med saltholdig strandluft, svedigt tøj og varme biler, som kan betyde mobilens død, hvis man ikke passer på.
Sommer er sol, vand og strand. Men det er også lig med saltholdig strandluft, svedigt tøj og varme biler, som kan betyde mobilens død, hvis man ikke passer på.

Sommer, sol, strand og vand er dejligt. Men for mobilen kan det være en farlig tid. Strandluft, sved og varme kombineret med mobiltelefoner er nemlig ikke den bedste cocktail. Telefonerne kan ganske enkelt have meget svært ved at klare det.

Og går mobilen i stykker på grund af fugt, er det ikke bare surt. Det kommer også til at gøre ondt i tegnebogen – forsikringen dækker nemlig ikke, hvis der er tale om fugtskader:

"Det er drønærgerligt, hvis ens mobiltelefon går i stykker. Men den er altså et stykke avanceret teknologi på linje med et digitalkamera eller mp3-afspiller og meget følsom over for f.eks. fugt. Derfor er det vigtigt at tænke over, hvordan man opbevarer og behandler sin mobiltelefon. Får den først fugtskader, dækker garantien ikke”. Det fortæller Anders B. Christjansen, som er vicedirektør i TDC Mobil.

De fleste har den opfattelse, at en mobiltelefon skal være våd for at blive ødelagt. Men det er ikke tilfældet. Nogle gange er en varm og fugtig bukselomme nok til at påføre mobilen en fugtskade:

"Vi er i løbende dialog med producenterne om de erfaringer, som vi og kunderne har med de forskellige modeller. Men når det gælder fugtproblemer, har vi ikke været ude for, at der har været specielle problemer med en bestemt model. Langt de fleste mobiltelefoner er følsomme over for fugt," siger Anders B. Christjansen.

Tag dine forholdsregler

Man kan selv gøre en aktiv indsats for at undgå, at sommeren ender med en fugtskadet mobiltelefon.

Eksempelvis er det en god idé at passe på mobilen, hvis du har den med til stranden. Sand kan nemt trænge ind i mobilen og ødelægge tastatur og kamera. Når du kommer op fra vandet, skal man naturligvis holde fingrene fra telefonen. Men samtidig skal man huske, at også den saltholdige dis i luften ved stranden også kan være ødelæggende for mobilen.

Det er alfa omega for mobilens overlevelse, at den ikke bliver smidt i strandtasken sammen med fugtigt badetøj og håndklæder.

Pas på med at have mobilen liggende i bukselommen. Vi sveder meget i sommervarmen, og derfor kan der nemt trænge fugt ind i telefonen.

Undlad at lade mobilen ligge og grille i en varm bil. Direkte sol giver meget høje temperaturer, som kan ødelægge elektronikken i mobilen. Når temperaturen falder igen, kan der dannes kondensvand i telefonen.

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies