Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Pas på! Siri er ikke gratis at bruge!

Pas på! Siri er ikke gratis at bruge!

Inden du taler løs til Siri så bør du vide, at tjenesten ikke nødvendigvis er gratis at anvende.

Nu sad du lige der og havde en længere dialog med Siri ude i byen, og troede “hun” gjorde det ganske gratis.

Tillad mig at bringe dig en nyhed: “intet er gratis her i livet”, og det samme gælder for den nye smarte Siri assistent man finder på iPhone 4S!

Sidder du hjemme eller et andet sted hvor der er Wi-Fi forbindelse, så kan du ånde lettet op og snakke løs til Siri. Hvis du derimod render rundt ude i byen og spørger Siri om alt muligt mellem himmel og jord 50 gange om dagen, så skal du være forberedt på at modtage en regning fra dit teleselskab, hvis du ikke har en data-pakke i dit abonnement!

Ars Technica satte sig for at teste hvor meget Siri egentlig tærer på dataforbruget”, og det er naturligvis meget afhængig af hvor meget du bruger funktionen.

Ars Technica tildelte Siri en række opgaver, herunder telefonopkald, internet opgaver og diktater. Hver opgave som Siri får, sender en anmodning til Apples datacentre til forarbejdning, og sender derefter resultaterne videre til en brugers iPhone, selv om den egentlige opgave ikke kræver en netværksforbindelse.

En helt almindelig opgave til Siri kræver 63 KB data, og hvis du f.eks benytter Siri 11 gange dagligt, så bliver det til godt 20 MB på en måned.

Men der er også eksempler på iPhone 4S brugere der har siddet længe hver dag og brugt Siri til at skrive en masse lange tekstbeskeder (SMS), og en enkelt iPhone 4S bruger har fortalt i et Apple forum, at det kostede ham 12.67 MB på blot et par dage.

Hvis du har en større data-pakke inkluderet i abonnementet hos dit teleselskab, så er der ingen grund til bekymring. Værre er det hvis du betaler pr. MB, hvilket en del iPhone brugere faktisk gør!

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her


Kommentar

Jonas Rasmussen 10-11-2011 23:23:04

no shit sherlock...

0 0
Søren 10-11-2011 16:09:12

20mb? på kun én måned?? OMG!!!!

0 0
Patrick Petersen 10-11-2011 11:37:30

Jeg er efterhånden temmelig træt af, at der konstant kommer "nyheder" som vedrører at det ikke er gratis at bruge et eller andet på iPhone med mindre man er på WiFi.. Hvor dumme er iPhone-folket lige?

Mobilsiden.dk - Venligst tag jer sammen og producér nogle artikler som ikke skyder sig selv i foden hver evig eneste gang. I skrev udemærkede artikler engang, hvorfor sådanne pis artikler her?

0 0
Jeppe Andersen 10-11-2011 10:29:41

Hvor er det folk går galt i byen når de køber en smartphone UDEN data? 1) Det er faktisk nødvendigt for at få det fulde udbytte. 2) Det kosten næsten ingenting.

P.S Hold da op en titel :o ;)

0 0
Per 10-11-2011 11:26:43

Jamen det er lidt en stime mobilsiden er inde i, fordi de har netop lavet en anden artikel med at et eller andet heller ikke var gratis..

Jeg forduser snart artikler med overskriften:
- Pas på! Android er ikke gratis at bruge
- Pas på! Data er ikke gratis at bruge
- Pas på! Telefoner er ikke gratis at bruge

0 0
Patrick Petersen 10-11-2011 11:40:12

Tak!

jeg vil gerne se en artikel:

PAS PÅ! Opladning af din smartphone er IKKE GRATIS! OMG OMG OMG.. Mobilsiden - Tag jer sammen.. Lav en artikel som handler om hvordan batteriet snyder en ved at vise forkerte data afhængig af hvor gammelt batteriet er. :)

0 0
Thomas Kristensen 10-11-2011 11:26:05

Ja, den syntes jeg også var unødvendig
Der følger en data pakke med til næsten alle abonnenter idag

Og går folk ud og køber en iphone, så for de helt automatisk data med

Så denne tjeneste vil på en måde være GRATIS

Mobilsiden, vi er ikke i 2009 hvor man selv skulle sørge for at tilkøbe en data pakke
Vi er i 2011 hvor alle telefoner bliver solgt med data :)
Alle nytidens smartphones kræver data, så mon ikke alle har det :)

0 0
Carsten 10-11-2011 21:44:54

Følgende to af dine udsagn er direkte forkerte:

Og går folk ud og køber en iphone, så for de helt automatisk data med

Vi er i 2011 hvor alle telefoner bliver solgt med data :)

Jeg er faktisk lidt rystet, hvis du seriøst mener de udsagn er korrekte. Når det er sagt, skal jeg selvfølgelig skynde mig at indskyde, at jeg mener det er folks eget ansvar at sætte sig ind i, hvad en given mobil kan - og hvad det koster - før de begynder at bruge den. Og det gælder ikke kun data.

0 0

Om brug af cookies