Penge tilbage fra Skat? Her er seks gode gadgetkøb

Har du fået penge tilbage fra Skat? Her er seks gode gadget- og mobilkøb du kan investere i med skattekronerne.

Penge tilbage fra Skat? Her er seks gode gadgetkøb

Har skatteguderne været gavmilde i år er det jo god anledning til at revurdere hjemmets elektronik. Måske du skal bruge noget nyt grej. Mobilsiden.dk har derfor samlet en række god bud på gode gadgetkøb til foråret.

Google chromecast

Under 500 kroner: Google Chromecast

Den ser ikke ud af meget, Googles diminutive, streaming-enhed. Men til trods for dongle-looket, får du en effektiv medieplatform for de 270 kroner Chromecasten koster.

Stik den i fjernsynets HDMI-port og installer app’en til Android eller iOS og du er klar til at streame dine favoritfilm og -serier fra blandt andre Netflix, HBO, Viaplay og Youtube. Du kan samtidig overføre indholdet fra din PC eller Android-mobil trådløst til stuealteret.

Med Chromecasten følger også et godt tilbud på 3 måneders Viaplay og Google Play Musik. Du kan bestille den på Google Store.

EcoXgear ecorox

Under 1000 kroner: ECOROX vandtæt højtaler

Specielt køn er den ikke, men sidste års musikfavorit er fortsat den bedste vandtætte bluetooth-højtaller mobilsiden.dk har testet. Den fylder ikke mere end en cola-dåse, men spiller lystigt op – selv under bruseren, ved poolen eller under tordenbygen.

Når den samtidig opnår imponerende driftstider på over et døgn, er hårdfør og nem at montere overalt, er den en perfekt ledsager til action-folket. En stensikker favorit til foråret.

Læs testen: ECOROX – Vandtæt, hårdfør og musik i evigheder

Moto G med 4G

Under 2000 kroner: Motorola Moto G (2nd gen)

Motorola har taget sin glimrende budgetmobil, Moto G, og gjort den endnu bedre. Større skærm og bedre kamera er nyhederne, det gør Motorolas budgetmobil til en sikker favorit i prislejet.

Den bevarer Motorolas robuste plastikdesign, som du kan tilpasse med et af Motorolas mange farverige covers. Softwaren er fortsat det allernyeste fra Google, mens resten af markedets billige Android-mobiler oftest må nøjes med halvanden år gamle Android KitKat.

Find den bedste pris på mobilpriser.dk

BO PLAY BeoPlay A2

Under 3000 kroner: Beoplay A2

B&O kvalitet, god lyd, lækkert design og nem at have med i tasken. BeoPlay A2 er en designvinder. Prisen på 2.499,- placerer den i high-end segmentet, men glimrende egenskaber som 24 timers spilletid gør den fortsat til et godt køb.

En 180W stærk forstærker sikrer at den er potent nok til at konkurrere med mange hjemmeanlæg, mens B&O PLAY’s lydekspertise sørger for, at lyden er langt større end hvad man kan forvente i sådan et smalt kabinet.

Læs også: BeoPlay A2 – Designperle med uovertruffen lyd

ipad air 2

Under 5000 kroner: Apple iPad Air 2

Apples anden generation af iPad Air er en hypertynd, men alligevel solid og stilsikker, sag. Skærmen er bedre end nogensinde, qua sin høje opløsning, gode lysstyrke og anti-refleks coating.

Siden lanceringen i efteråret er prisen dog faldet med ca. 10 procent. Du bliver derfor ikke ramt af Apples prisstigninger på grund af den stærke dollarkurs – i hvert fald ikke endnu.

Find den bedste pris på mobilpriser.dk

Samsung s6 edge

Over 5.000 kroner: Samsung Galaxy S6 Edge

Er skattefar ekstra gavmild i år, er Samsung forårssensation uomgåelig. Den er et stykke fremtidselektronik med sit buede display: bruger du den i længere tid vil enhver anden mobil virke bedaget.

Når ydelsen og kameraet samtidig hører til det absolut bedste i mobilverdenen er den ganske enkelt et unikt stykke mobil som du længe vil glædes ved.

Læs den fulde anmeldelse: Samsung Galaxy S6 Edge: Værd at begære

Det sidste nye

Her følger vi op med den seneste udvikling. mobilsiden valgte at gå videre med sagen. Efterfølgende d. 10/3/2015 publicerede vi sagen; Apple frigiver iOS 8.2 – her er nyhederne – Artiklen kan læses her. Se også seneste nyt om tematikken ved at trykke her..